Oplev og slap af i Spaniens kroge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 14/05/2013 - 07:59
Rejser & oplevelser
- Nej, hvor er der skønt lige her og sikke en bedårende landsby. Skal vi ikke bare blive her i nat? At så landsbyen hverken har kro eller hot...
- Nej, hvor er der skønt lige her og sikke en bedårende landsby. Skal vi ikke bare blive her i nat? At så landsbyen hverken har kro eller hotel, betyder ikke noget, når du er på oplevelsestur i en autocamper.
At rejse i en autocamper kan være den perfekte måde at opleve Spaniens kroge på og faktisk har den form for turisme været været voldsomt stigende i de seneste år.
Et rigtig godt alternativ til børnefamilier
Der menes at være hen ved 35.000 autocampere i Spanien, som bliver brugt at tusindvis af personer, der foretrækker at køre og campere, frem for at bo på hotel eller i ferielejlighed under deres ferie under sydens sol.
Spanien i Dag har også kendskab til flere herboende danskere, der selv – eller i fællesskab med andre – har en autocamper, som de bruger til oplevelsesture i Spanien.
Mangler faciliteter
Det er ikke let at finde parkering i mange af Andalusiens landsbyer, skriver La Sexta. TV-stationen mener, at landsbyerne kunne tjene pænt, hvis de anlagde nogle parkeringsplader i eller uden for landsbyen, som havde plads til de lidt større køretøjer.
- Hvis landkommunerne opførte parkeringsfaciliteter til 50 campere, ville de få en ekstraindtægt på mellem 5.000 og 6.000 euro på en god weekend, oplyser TV-stationen.
Så bliver det ikke mere afslappende
I La Sextas kalkulation må indgå den normale parkeringsafgift på ca. 10 euro pr. døgn og den omsætning, som de besøgende vil sætte gang i landsbyerne, som i flere tilfælde ligger helt stille, fordi der ikke er nogen efterspørgsel.
Billigere eller dyrere?
Hvis man lejer en autocamper i Spanien, koster det fra ca. 70 til 170 euro pr. døgn. Alt afhængig af størrelse, kategori og sæson.
Så kan man gøre mange regnestykker over, om det er billigere eller dyrere end at leje en bil og bo på kro, hotel eller campingplads.
Frihed til at vælge og vrage
I den sidste ende er det et spørgsmål om livsstil. Friheden til at gøre stoppet lige der, hvor du bliver forelsket i omgivelserne. Eller i din chauffør...
Rejser man med børn, hitter autocamperen også. De er hele tiden ”hjemme” og har deres ting omkring sig.
Tip
Der findes rigtig mange skønne campingpladser og parkeringssteder for autocampere i Spanien.
Start med at klikke i dette link, hvor du finder en oversigt over P-pladserne.
Se video
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.