Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fanger tre-årig butikstyv

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/09/2014 - 10:32

Krimi og katastrofe


Politiet i Málaga har nappet en af de hidtil yngste butikstyve. En patruljevogn overraskede i sidste uge en tre-årig dreng i at stjæle fra en...

Politiet i Málaga har nappet en af de hidtil yngste butikstyve. En patruljevogn overraskede i sidste uge en tre-årig dreng i at stjæle fra en kendt tøjbutik på hovedstrøget Calle Larios i bycentrum.

 

Alt tyder på, at drengen ”arbejdede” under instrukser fra sine forældre.

 

Drengen gik sammen med sin familie på strøget i byens centrum, da de blev spottet af et par civilklædte betjente, som besluttede at følge efter dem.


 

Kvinden gik ind i et tøjbutik, mens manden ventede uden for med den tre-årige i klapvogn. Den ene af betjentene fulgte efter kvinden ind i butikken, mens den anden holdt vagt udenfor.


 

Kvinden gik rundt og udvalgte sig en del tøj, som hun puttede i en sort plastikpose.

 

Stjal på kommando


Efter at have gjort et lille vink ud mod sin mand, der stadig stod ved døren, hviskede faren et eller andet i øret på drengen.
 Drengen rejste sig fra klapvognen og som på kommando spænede han ind i butikken, tog posen ud af hænderne på sin mor og styrtede ud af døren.
 

 

På det tidspunkt var faderen gået omkring 100 meter op af gaden, hvor han stod og ventede på drengen, der styrtede ud gennem butikkens sikkerhedskontrol, blandede sig med de mange mennesker på gaden og ilede op til sin far.


 

Drengen gav posen til sin far og satte sig op i klapvognen, hvorefter far og søn havde tænkt sig at forsvinde i menneskemængden.

 

Samtidig med postyret lykkedes det moren ubemærket at gå ud af forretningen, uden at nogen havde fattet mistanke til hende.
 

 

Truede med knytnæve


En af betjentene dukkede op og bad faren om at identificere sig. Det resulterede i, at manden forsøgte at stikke af fra både pose og dreng og truede oven i købet betjenten med en knyttet næve.


 

Da den anden betjent dukkede op, lykkedes det dem i fællesskab at anholde manden. Kvinden blev pågrebet kort efter og politiet fandt sko, bluser og en trøjer for i alt 177,75 euro.


 

Den lille tre-årige er nu i myndighedernes varetægt, mens det besluttes, hvad der skal ske med ham. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.