Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

PAD i fare for at lukke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/03/2013 - 11:40

Sport & hobby


Et dyreinternat, der gennem 20 år har taget sig af hjemløse katte og hunde i Sydspanien, har desperat brug for hjælp for at undgå at blive t...

Et dyreinternat, der gennem 20 år har taget sig af hjemløse katte og hunde i Sydspanien, har desperat brug for hjælp for at undgå at blive tvunget til at lukke - måske allerede om to måneder.

 

Foreningen PAD, (Proteccion de animales Domesticos) tager sig for øjeblikket af 60 hunde og 250 katte i centret på Mijas Costa, men også her har den økonomiske krise tæret på økonomien, og der er ikke flere penge i kassen til at købe mad og medicin for.

 

Ikke plads til flere

PAD's indtægter er udelukkende baseret på donationer og frivillige bidrag. Den elendige økonomi betyder, at centret ikke længere kan tage imod hjemløse og mishandlede dyr, som dagligt sættes af ved indgangen til foreningens kontor.

 

PAD's formand, Lisa Emeny, siger, at centret for øjeblikket råder over midler til at overleve de næste to måneder.

 

- Hvis ikke vi finder en måde at få penge i kassen, ved jeg ikke, hvad vi skal gøre, siger hun til The Olive Press.

 

- Selv om vi er på konstant fundraising, betyder vores nuværende indkomstniveau, at vi ikke kan betale udgifterne, og derfor må vi sige nej til flere dyr og i værste fald helt lukke ned, siger hun.

 

Sådan hjælper du:

Du kan hjælpe ved at sende et bidrag til PAD's konto i Bankinter: 0128 0796 13 0102677405

 

Du kan også donere via Pay Pal eller bringe donationer direkte ud til internatet.

 

For yderligere information ring 658 351 642, e-mail info@padcatsanddogs.org eller besøg www.padcatsanddogs.org

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.