Pas på vandet i hanen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/12/2013 - 01:00
Sundhed & sygdom
Drikkevand er ikke altid til at drikke. Tusindvis af husstande bliver forsynet med vand, der rent faktisk ikke er godkendt af sundhedsmyndighede...
Drikkevand er ikke altid til at drikke. Tusindvis af husstande bliver forsynet med vand, der rent faktisk ikke er godkendt af sundhedsmyndighederne.
Det andalusiske sundhedsvæsen kræver, at to tætbebyggede beboelseskvarterer i Mijas Kommune bliver tilsluttet den kommunale vandforsyning, efter at der er konstateret ”uregelmæssigheder” i vandkvaliteten til tusindvis af husstande.
Det drejer sig om Haza del Algarrobo og La Sierrezuela, samt beboerforeningerne i El Malagueño og Finca la Morena.
Ingen kvalitetsgaranti
Sundhedsvæsnet mener, at der er en sundhedsfare forbundet med den nuværende forsyning, der ikke er underlagt nogen form for kvalitetsgaranti.
Ifølge undersøgelser foretaget af Distrito Sanitario Costa del Sol er der ikke tilstrækkelig kontrol med vandforsyningen til omkring 1.400 husstande i Urbanización La Sierrezuela.
En rapport konkluderer, at der er fare for forurening i forbindelse med drikkevandsforsyningen og udledningen af spildevand fra de mange husstande. Der er ingen garanti for, at drikkevandet i La Sierrezuela er egnet til forbrug.
Ingen garanti for rent vand
I Urbanización Haza del Algarrobo stammer vandforsyningen fra en ikke-godkendt brønd, som forsyner 50 husstande og en restaurant. Vanddepotet er ikke sikret mod forurening, skriver Ivecinos på baggrund af oplysninger fra det andalusiske sundhedsvæsen.
Vandprøver taget i 2012 og 2013 giver ingen garanti for bakteriefri vandforsyningen i området.
I en rapport fra 2010 fremgår det, at vandkvaliteten ikke overholder de gældende krav for indhold af klor og colibaterier.
Kan måske også interessere dig
Hvordan kan EU vende den negative udvikling med antimikrobiel resistens?
INDSIGT: Den manglende mulighed for behandling af et stigende antal patienter bekymrer centret for forebyggelse.
Er erindringsbog fra kong emeritus, Juan Carlos, sprængstof for Kongehuset og ham selv?
I hans bog kommer der flere pikante afsløringer. Og svigerdatteren, Dronning Letizia, er bestemt ikke den gamle konges kop te ...
El Castillo de Almodóvar del Río - filmslottet
Hvilket slot med respekt for sig selv har ikke en legende?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















