Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pilgrimsruten er populær som aldrig før

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 27/06/2022 - 10:39

Regionspræsidenten for Galicien, Alfonso Rueda, i midten

Rejser & oplevelser

Caminoen har siden februar måned overgået alle tidligere rekorder.

Camino de Santiago har alle tider været populær blandt folk, der nyder at snøre vandrestøvlerne, trille af sted på cykel eller sadle hesten og bare nyde smuk natur og fuglefløjt.

Og i kølvandet på pandemien, hvor albuerum og frisk luft kom i højsædet, er der travlt som aldrig før Pilgrimsruten i Spanien, der ender i Santiago de Compostela i Galicien. 

Caminoen har siden februar måned overgået de tidligere rekorder fra 2019 - hver eneste måned.

Det afslørede regionspræsidenten for Galicien, Alfonso Rueda, lørdag.

Rueda, der har været på rundtur på Pilgrimsruten, startende fra den portugisiske by Póvoa de Varzim. Han understreger desuden, at man med den sidste weekend i juni allerede har nået det samme antal pilgrimme, som i juli i det hidtidige rekordår.

Regionspræsidenten valgte at tage ruten på cykel. Og på twitter understreger han, en tur på pilgrimsrute er en af de bedste måder at bekræfte, at Galicien er en populær, afslappet, sikker og kvalitetsorienteret destination:

 

Santiago de Compostela er hovedstaden i den selvstyrende region Galicien i det nordvestlige Spanien. Byen ligger i provinsen A Coruña og har 97.858 indbyggere. Byen har navn efter apostelen Sankt Jakob den Ældre, hvis grav findes i byens katedral, og det er hertil, at pilgrimmene valfarter til. Det har de i øvrigt gjort siden Middelalderen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.