Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Politi jagter pyroman

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/11/2013 - 12:00

Krimi og katastrofe


Hvis man mikser sårede følelser med våben og vilje, står man lynhurtigt med en farlig cocktail - og tilføjer man selvmordstruet, er det liv...

Hvis man mikser sårede følelser med våben og vilje, står man lynhurtigt med en farlig cocktail - og tilføjer man selvmordstruet, er det livsfarligt. Og netop den blanding er formodentlig årsagen til en menneskejagt, som politiet har gang i.

 

Jalousi-opgør er formentlig årsag til to brandstiftelser og hærværk på biler uden for et hus i Orihuela Costa på Costa Blanca. Den mistænkte gerningsmand, der er efterlyst af politiet, menes at være flygtet fra området. Der er ingen oplysninger om hans nationalitet.

 

Satte ild til eksens hus og flænsede dæk

Den mistænkte lå i skilsmisseforhandlinger med sin eks-partner, og han menes at have sat ild til døren til et hus i Urbanización La Ceñuela. Boligområdet fordeler sig på Orihuela Costa og Torrevieja i Alicante. Huset tilhører den mistænktes gerningsmands ekskone.

 

Brandstiftelsen fandt sted tidlig torsdag morgen sidste uge klokken 03.15, og gerningsmanden flygtede bagefter fra stedet.

 

Det lykkedes heldigvis hurtigt at få kontrol med ilden, og kun døren blev beskadiget, men alle fire dæk på hver af de to biler, der var parkeret udenfor, var blevet skåret op. De tilhørte kvinden og hendes nye kæreste.

 

Store skader på hus nummer to

45 minutter senere opstod der en brand i et andet hus i Urbanización San Luis i Torrevieja, der tidligere udgjorde parrets fælles bolig. Her skete der alvorlige skader, da flere dele af ejendommen blev antændt, og det meste af bygningen blev ødelagt.

 

Politiet mener, at det i første omgang har været gerningsmandens plan at begå selvmord i flammerne, men meget tyder på, at han besluttede at flygte fra boligen, inden branden bredte sig til resten af lejligheden.

 

Politiet vurderer, at der kun går kort tid, før manden bliver pågrebet – forhåbentlig inden han forvolder skade på sig selv eller andre.

 

Det var i dette område, det skete

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.