Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Positiv tænkning reddede livet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/07/2011 - 11:44

Krimi og katastrofe


- Jeg tænkte på madopskrifter; om hvordan jeg skulle tilberede maden til mindste detalje, og det tog den værste sult, fortæller den hollands...

- Jeg tænkte på madopskrifter; om hvordan jeg skulle tilberede maden til mindste detalje, og det tog den værste sult, fortæller den hollandske turist, som samtidig afviste rygter om, at hun havde levet af at spise myrer.

 

Den 48-årige hollandske turist Mary-Anne Goossens overlevede 18 dage i Helvedes Kløften takket været 'positiv tænkning'.

 

Der går mange rygter om alt muligt, men jeg nøjedes altså med at spise blade og planter. Jeg tog også et bid af en gren og overvejede på et tidspunkt at spise firben og myrer, som der var masser af, fortæller Mary Anne Goossens.

 

Hun tabte sig 10 kilo i løbet af de 18 dages fangenskab i kløften.

 

Helt afkræftet

De tre unge vandrere, som fandt den hollandske turist fanget i en dyb kløft ved floden Río Chillars udløb godt 20 km. fra Nerja, fortæller, at den 48-årige ikke havde meget sul på kroppen, da hun blev hjulpet ud af sit fangenskab.

 

- Hun var skind og ben, og der var hverken muskler eller fedt tilbage på kroppen, siger de.


Også Mary-Anne Goossens to sønner, som har deltaget i eftersøgnings-arbejdet, siger, at det eneste sted, deres mor havde muskler, var 'i hjernen'.

 

- Vores mor mistede aldrig håbet, hun var struktureret og havde gennemtænkt det hele ned til mindste detalje, siger Jantje Korten, den ene af kvindens to sønner.


Læs også: Mirakel: overlevede 18 dage i kløft

 

Brændvarmt om dagen, iskoldt om natten

Mary-Anne Goossens har også fortalt, hvordan hun klarede de voldsomme temperatursvingninger i kløften.

- Om dagen var det bagende varmt og jeg gjorde min bluse våd for at klare solen, men om natten var det koldt, så jeg sørgede for, at blusen var tør og byggede en 'rede' af grene og blade for at dække mig til, siger den 48-årige hollandske kvinde.

 

Men hun var helt tiden optaget af noget:

- Jeg tænkte på, hvordan jeg skulle fejre min 50 års fødselsdag, hvem der skulle med, hvor den skulle holdes, og hvad vi skulle have at spise. Jeg tænkte på en lykkelig fremtid; aldrig tilbage på fortiden, fortæller hun.

 

Husk heltenes soveposer

Den 48-åriges personlige styrke kom også til udtryk på sygehuset, hvor hun var indlagt et par dage for at komme til kræfterne igen.

 

- Hun sagde flere gange, at vi skulle huske at levere de soveposer tilbage, som de tre unge vandrere havde smidt ned til hende, mens de ventede på at redningsfolkene skulle komme frem, fortæller lægerne fra sygehuset i Axarquía.

 

Mary-Anne er nu udskrevet og på vej tilbage til Holland, men glæder sig til at komme tilbage til Nerja en anden gang, oplyser flere medier i dag.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.