Præst dræber og æder duer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 08/12/2011 - 10:31
Samfund og Politik
Luftens rotter bliver til himmelsk suppe. En præst myrder duer for at beskytte sin kirke, og suppen - tjah - den er blot en ekstra bonus.
Luftens rotter bliver til himmelsk suppe. En præst myrder duer for at beskytte sin kirke, og suppen - tjah - den er blot en ekstra bonus.
Skyder duer fra kirketårnet
Den noget alternative præstegerning har nu fået miljøorganisationen Ecologistas en Acción til at melde Sognepræsten i Puebla de Don Fadrique til Guardia Civil. De klager over, at præsten skyder duerne oppe fra klokketårnet i den lokale kirke.
Fader Juan Luis García har indrømmet, at han jagter fuglene, men gør det for at stoppe dem i at beskadige kirken. Han vil dog ikke erkende, at han skyder efter dem fra klokketårnet, men siger, at han fanger dem ved hånden og dræber dem på en human måde.
Beskytter kirken
Santa María-kirken i denne lille bjerglandsby i den nordlige del af Granada Provinsen er beskyttet som kulturelt bevaringsværdig under BIC, og præsten siger, at ekskrementerne fra en “invasion” af duer forårsager betydelig skade på kirken. Han fortæller nyhedsbureauet EFE, at da fuglene ikke er en beskyttet art, besluttede han, at han ville forsøge at reducere bestanden.
Kan vække de døde
Efter mordet bruger han kødet til mad.
I modsætning til i byerne, hvor duer kaster sig over alt spiseligt, så er det ikke noget problem her, fordi de lever af majs, hvede og ærter fra markerne, siger præsten.
Han siger desuden, at due-suppen er så god, at den kan “genoplive de døde".
Og nu vi snakker supper - fik du så læst vores suppekavalkade med opskrifter fra Spanien og resten af verden? Læs med her og her
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.