15,5 millioner ture
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 10/04/2019 - 07:00
Fly & trafik
VIDEO: Færdselspolitiet opruster til påsketrafikken, så flere kan komme sikkert frem. Sidste år omkom 31 personer, og ny kampagne skruer op for skræmmeretorikken.
I går afholdt Trafikdirektorater, DGT, pressemøde om den forestående påsketrafik, og der er udsigt til pres på de spanske veje.
For denne påske forventer DGT, at der vil blive gennemført 15,5 millioner langture, hvilket er 7,4 procent mere end i påske sidste år. De bliver kørt i perioden mellem klokken 15:00 på fredag den 12. og klokken 24:00 mandag den 22. april.
Sidste år kom 31 personer aldrig hjem igen efter påskeferien, og det resultat skal bare forbedres i år.
Generaldirektøren for DGT, Pere Navarro, afslører, at 9.200 folk vil være på vejene og i trafikcentrene for sørge for, at så mange som muligt når sikkert frem til og fra påskeferien.
I alt holder 264 civile politibiler øje med os, der bliver gennemført hastighedskontroller på 724 forskellige steder, 557 mobile radarer og 62 faste holder øje med farten, 10 helikoptere holder øje fra luften sammen med otte droner, og 216 trafikkameraer tjekker, at vi alle bruger sikkerhedssele og lader mobilen ligger.
Hvor vil du havne?
DGT har taget fløjlshandskerne af og advarer påskekampagne om top-destinationer for de trafikanter, der ikke overholder reglerne: Hospitalet, fængslet eller kirkegården.
Kampagnen er bygget op om en video for hver af disse "destinationer", som bliver formidlet i medierne og på de sociale netværk under navnet Top Vacational.
Hospitalet:
Fængslet:
De tre destinationer:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.