Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

60 kvinder udnyttet

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/01/2016 - 12:04

Krimi og katastrofe

KRIMI: Skruppelløse menneskehandlere afsløret i at udnytte kvinder til prostitution på klubber i Málaga og Granada. De tvang dem til at tage stoffer, så de blev afhængige og kunne knokle syv dage om ugen.

Policia National har optrevlet et netværk, der udnyttede over 60 kvinder seksuelt i sexklubber i Málaga og Granada. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

I alt er 11 personer blevet anholdt for at drive de tre steder, hvor kvinderne blev tvunget til prostitution. Ofrene blev også tvunget til at have sex med de anholdte.

Derudover blev de også tvunget til at tage stoffer, så de kunne udholde de lange dage med prostitution, samt bagmændene fik dem gjort afhængige, hvilket forhindrede dem i at slippe ud af det.

Operationen begyndte for over et år siden, da politiet fandt ud af, at udenlandske kvinder blev tvunget til prostitution på forskellige klubber på Costa del Sol og i Granada.

Efterforskningen har afsløret, at organisation hovedsageligt består af spanske og sydamerikanske borgere, der drev tre klubber, hvor flere end 60 kvinder arbejdede.

Kvinderne var unge og mange af dem illegale udlændinge. De havde i første omgang taget jobbet på grund af en meget usikker økonomisk situation, men når de først var på klubben, havde bagmændene pålagt urimelige krav, om at de skulle arbejde hver dag, betjene utallige kunder og aflevere alle de penge, de tjente, til bagmændene.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.