Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Adrenalin og fed udsigt

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 14/07/2020 - 12:11

Rejser & oplevelser

VIDEO: Ny svævebane for voksne åbner snart i Andalusien, og den er ikke for kvinder uden hår på brystet. Den er 1.350 meter lang og topfarten er 100 km/t!

Hvis man antager, at hele turen foregår med 100 km/t ville det tage 38 sekunder. Helt så hurtigt er det nok næppe overstået, men sikkert er det, at det bliver nogle ret øjeblikke med høj puls og adrenalinen susende i kroppen.

Andalusiens længste såkaldte zipline gør klar til at åbne denne sommer i Alhaurín de la Torre.

Den 1.350 meter lange svævebane med udsigt ud over Costa del Sol er en del af Sunview Park Adventure, der skal åbnes i august.

Banen bliver en af ​​de længste på kontinenter. Europas længste er også på spansk jord og findes i Teruel, Aragón, og er 1.800 meter lang.

Banen i Andalusien er et familie-projekt.

- Det er landbrugsjord, som vi arvet fra vores bedsteforældre i Cerro de las Cuevas, og en dag, mens vi var der, kom idéen op på grund af den spektakulære udsigt, siger ejendommens administrator, Antonio Miguel Vallejo, til Sur.es

Vallejo og hans familie begyndte at udvikle projektet tilbage i 2013.

- Vi startede med at få styr på alt papirarbejde, og efter en masse bureaukrati havde vi de dokumenter, vi havde brug for, og begyndte for alvor arbejdet for halvandet år siden, siger han.

Nu er konstruktionen af svævebanen afsluttet, og man afventer nu åbningslicensen fra rådhuset.

- Vi er helt klar til at åbne i august. Alt er blevet forsinket på grund af coronavirus-krisen, tilføjer Vallejo.

Video fra jomfruturen:

Svævebanen, kaldet 'Supertirolina VK Twin', er udviklet af specialfirmaet Vertikalist. Den strækker sig altså 1.350 meter, og konstruktionen har taget 28 uger.

Når den først er i drift, kan op til 600 mennesker prøve den om dagen.

Parken vil i første omgang også omfatte en lille restaurant, men det er idéen gradvist at øge de antallet af forlystelser.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.