Afviser at få udleveret Puigdemont
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/07/2018 - 11:09

Samfund og Politik
SAMFUND & POLITIK: Carles Puigdemont kan snart se frem til at være en fri mand - lige bortset fra i Spanien.
Højesteretsdommer Pablo Llarena afviste torsdag at acceptere udvisningen af Carles Puigdemont fra Tyskland. Llarena vil ikke acceptere, at Eks-præsidenten alene bliver udleveret på grund af misbrug af offentlige midler.
I samme forbindelse har Llarena annulleret den udstedte euroorden, som ligeledes var en arrestordre mod de fem andre flygtede politikere.
Manglende retningslinjer
Højesteretsdommeren mener, at Schleswig-Holstein-domstolen har kortsluttet den europæiske samarbejdsmekanisme omkring principperne ved euroorden.
Llarena afviser at bringe Schleswig-Holstein-domstolens afgørelse for EU-Domstolen, da han indrømmer ikke at have kompetence til at gøre det.
Frihed - bortset fra i Spanien
Annulleringen af euroordenen betyder, at Carles Puigdemont sammen med de øvrige flygtede politikere kan leve i frihed uden for Spanien. Men da sigtelsen mod Puigdemont opretholdes i Spanien, vil han blive arresteret i det øjeblik, han betræder spansk jord.
Med sigtelsen for oprør i hånden, vil den kunne forlænges i op til cirka 20 år. En situation, der ikke gører livet lettere for de politikere, der befinder sig i spanske fængsler - ligeledes sigtet for oprør.
Havde Llarena sagt ja til at få Puigdemont udleveret alene for misbrug af offentlige midler, ville det spanske retsvæsen alene kunne sigte ham for denne forbrydelse.
Samtidig ville det være vanskeligt at opretholde fængsling alene for denne overtrædelse, men rettergangen fandt sted. Det ville igen betyde, at man ville være nødt til at løslade Puigdemont i mellemtiden, hvilket igen ville betyde, at han kunne sidde i stolen som Cataloniens præsident inden for et par uger.
Ændret procedure
Grunden til, at Llarena opgiver at bringe sagen for EU-Domstolen skyldes en ny retspraksis, der bestemmer, at det skal være den udleverende part - altså Tyskland - der indbringer sagen for EU-Domstolen.
Det mener Llarena ville have været en god idé, så der kunne opnås ensartede regler i EU.
Kan måske også interessere dig
Disse forhold kan have været årsagerne til strømnedbruddet
I dag er det en uge siden, at Spanien oplevede det største strømnedbrud nogensinde klokken 12:32.
Kom maj du søde milde, skovene overvåges fra rummet, nye Amazon-satellitter og derfor holdt Mercadona åbent uden strøm
VIDEO: Kort og godt om lidt af hvert …
Jul for fuld skrue
WEEKEND: Julelys i Spanien er en verden for sig, og der bliver virkelig ikke sparet på noget. Vi ser på nogle af dem og forsøger at give et overblik over, hvornår og hvor.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.