Almindeligt valg er helt usædvanligt

Valget i morgen er i princippet et helt almindeligt regionalvalg. Men i virkeligheden er det det tætteste, Catalonien kommer på en reel afstemning om uafhængighed.

Mens befolkningen er delt på midten på spørgsmålet om uafhængighed, vil et stort flertal af catalanerne gerne have en juridisk gældende afstemning, om hvorvidt regionen fortsat skal være en del af Spanien eller ej. Men det får de ikke lov til, så længe landets premierminister hedder Mariano Rajoy.

Sammen for ja

Derfor har de partier, der går ind for uafhængighed, valgt at stille op under parolen 'Junts pel si' som kan oversættes til 'Sammen for ja'. Denne sammenslutning får også støtte til løvsrivelse af det lille, venstreorienterede parti CUP.

Hvis separatisterne får flertal, har de lovet at erklære Catalonien for en uafhængig nation inden for halvandet år.

Barnlighed fra begge sider

Uafhængighed er et stort og vigtigt spørgsmål, men det er ikke altid, at det virker sådan. Både tilhængere og modstandere taler af og til den laveste fællesnævner.

For eksempel har den konservative modstander af løsrivelse, Xavier Albiol, trukket fodbold-kortet. Da han dukkede op til en kamp melle Espanyol og Real Madrid, var det blandt andet med valgkamp for øje.

- Denne kamp er beviset på, at det ikke er i nogens interesse at løsrive Catalonien fra resten af Spanien, fordi så kan sådan en kamp ikke foregå, lød det fra politikeren for et par uger siden.

Selvom fodbold betyder meget for mange catalanere så vel som spaniere, så er det ikke særligt højt niveau at bruge en fodboldkamp som et argument for et nationalt tilhørsforhold.

Men også 'Junts pel si'-lederen Artur Mas har trukket niveauet ned, ved at opfordre til at stemme på separatisterne alene for at give de andre partier fingeren. 

Det blev endnu mere pinligt tidligere på ugen, da politikerene sloges om det spanske flag på balkonen af Barcelonas rådhus.

Uafklarede spørgsmål

Det letteste ville være ikke at give uafhængighedspartierne et absolut flertal. Der er nemlig en lang uafklarede spørgsmål som statsborgerskab, gæld, møntfod, virksomheders muligheder for at drive forretning i begge lande osv.

Statsborgerskab er en af de store kæpheste. Spaniens premierminister Mariano Rajoy sagde tidligere på ugen, at han ikke kan garantere, at catalanerne kan beholde deres spanske statsborgerskaber, hvis regionen løsriver sig.

For de, der bor uden for Catalonien i det sydlige Frankrig, Aragón, Valencia og endda på De Baleariske øer og føler sig mere catalanske end spanske, kan de sagtens få et catalansk pas. Det har regionens justitsminister garanteret.

Inkvisitions-metoder

Det er tydeligt, at regeringen i Madrid er bange. De har for ganske nyligt hastebehandlet en lov, der giver forfatningsdomstolen mulighed for at suspendere politikere, der ikke overholder forfatningen. Loven kom ikke gennem de sædvanlige råd og nævn, inden den blev vedtaget.

Efterfølgende anklagede Artur Mas regeringen for at bruge inkvisitions-metoder og sammenlignede det demokratiske niveau med 1930'ernes Tyskland. Og på trods af at sammenligningen er lagt ude, har den catalanske præsident ret i, at regeringen er skøjtet hen over den almindelige demokratiske process, fordi det hastede med at få loven vedtaget inden det catalanske valg.

Hvad så på mandag?

En uafhængighedserklæring inden for 18 måneder er stensikkert forfatningsstridig, men hvordan det praktisk kommer til at foregå vides endnu ikke.

Derfor skal catalanerne have mange ting i hovedet i morgen, når de stemmer til det almindelige, men dybt usædvanlige valg. Økonomi, fodbold, politikerlede, møntfod statsborgerskab er alle faktorer, der ikke kan stå alene, men som spiller en rolle. Catalonien beslutter sig for, hvilken vej det vil gå, og på mandag ved vi, hvilken retning det er.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend!

Simon Pallesen