Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Anholdt for drab på udlænding i Fuengirola

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/12/2016 - 11:09

Krimi og katastrofe

KRIMI: I weekenden omkom en britisk far under en slåskamp foran en bar i populær danskerby i Málaga. En anden udlænding er anholdt i sagen, og det kan koste ham fire års fængsel.

Et enkelt knytnæveslag ændrede alt og kostede en mand livet torsdag aften i sidste uge foran baren Entrehoras i Fuengirola, Málaga.

Turisten Nadeem Aslam døde af hovedskader, efter at have fået tildelt et dødeligt knytnæveslag i ansigtet af en polsk mand.

Forsøgte at stoppe slåskamp

Den 42-årige forretningsmand havde drukket i bar, der er populær blandt udlændinge, sammen med sin hustru Jayne. Klokken blev omkring 22.30, og de gik nu sammen med nogle venner fra baren for at få noget fastfood.

Øjenvidner siger, at en af hans venner blev involveret i et skænderi med to polske mænd, der hurtigt udviklede sig.

Nadeem Aslam forsøgte at afbryde slåskampen, men blev ifølge øjenvidner slået i gulvet af et enkelt knytnæveslag og ramte hovedet ned i fortovet, hvor han blev liggende livløs.

Flygtede fra stedet

Paramedicinere kæmpede efterfølgende i 45 minutter for at forsøge at genoplive ham, men han blev erklæret død på ulykkesstedet. Vennen blev behandlet for mindre skader.

Den mistænkte gerningsmand flygtede fra stedet, men meldte senere sig selv til politiet. Der er tale om en 34-årig polsk statsborger, der nu er varetægtsfængslet i Málaga.

Aslam efterlader sig sin hustru og fire børn i alderen 14 til 22 år. 

Kan koste fængsel

Det lyder umiddelbart som 'homicidio imprudente' - uagtsomt manddrab.

Det koster i princippet et til fire års fængselsstraf, med mindre der er nogle omstændigheder, der kan ændre på det.

Det vil vise sig, når efterforskningen er afsluttet, og anklagemyndigheden tager stilling.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.