Baby-lig fundet på losseplads
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 24/03/2016 - 10:25
Krimi og katastrofe
KRIMI: Sent i går eftermiddag gjorde en renovationsmedarbejder et ganske uhyggeligt fund blandt affaldet.
Medarbejder på affaldsbehandlingsanlægget i Casares var i gang med at sortere skrald på transportbåndet, da han pludselig fik øje på liget af en lille baby.
Han kontaktede straks Guardia Civil, der fortsat efterforsker sagen. Det bekræfter kilder tæt på sagen til Sur.es
Det ser ud til, at der er tale om en helt nyfødt, men det bliver først slået endeligt fast ved en obduktion, der forventes at blive gennemført i dag på Retsteknisk Institut i Málaga.
Det uhyggelige fund blev gjort omkring klokken 18.30, og al aktivitet på stedet blev straks indstillet. Politiet efterforskede til sent ud på natten. Først omkring klokken 23 blev liget fjernet.
Politiets retsteknikere fortsatte arbejdet på stedet, og man har indsnævret det område af anlægget, hvor liget blev fundet ved at undersøge affaldet efter fingerpeg om, hvilket geografisk område affaldet stammer fra, for at kunne regne ud, hvor fødslen har fundet sted og dermed identificere moderen.
Affaldsbehandlingsanlægget i Casares forvalter affald fra kommuner på Costa del Sol, og der er tale om affald indsamlet i løbet af de sidste tre til fire dage. Anlægget behandler 300 ton affald per dag fra 11 kystkommuner, hvor der bor over en halv million indbyggere.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du link til dagens klumme og direkte link til alle ugens nyheder.
Verdensmester igen - denne gang med en helt speciel kulturpark
Tenerife har verdens bedste, men en spansk park for voksne - også med større børn - er nu blandt verdenseliten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















