Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Badeforbud i turistområder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 21/05/2018 - 11:34

Vejr og natur

NATUR: Orihuela Costa, Pilar de la Horadada, Torrevieja, Guardamar og Málaga. Badesæsonen er så småt begyndt, men det blæser de giftige brandmænd på.

I weekender er der igen blev spottet giftige brandmænd på mange af de populære turiststrande fra Málaga i syd og hele vejen op til Valencia.

I går udstedte myndighederne i Valencia derfor badeforbud på strande i Orihuela Costa og Pilar de la Horadada, mens man i dag skal tage stilling til, og forbudet skal udvides til også at gælde strande i Torrevieja og Guardamar.

Husk at like vores facebookside

Også i Málaga er den blå-lilla portugisiske orlogskaptajn blevet set flere steder i weekenden. I går kom der på de sociale medier flere meldinger fra folk, der havde set brandmændene på strande som Malagueta, Huelin og Misericordia.

Der kom dog ikke noget decideret badeforbud, men det gule flag kom op flere steder, der advarer om risikoen. Hvis det røde flag kommer op, skal du holde dig væk.

I øvrigt skal du sørge for at smide den ud, hvis du støder på en brandmand. Put den i en pose og smid den i skraldespanden. Der har været eksempler på, at folk er blevet forbrændt, når de har trådt på en brandmand, der er blevet begravet i sandet.

Flere i år

Eksperter har registreret en kraftig stigning i antallet af vandmænd og brandmænd langs Middelhavets kyster i de seneste år.

Det er kombinationen af vind fra øst og nordøst, der har sendt eksemplarer af den portugisiske orlogskaptajn ind på lavt vand.

Et par gode råd

Du kan hente app’en Infomedusa, Medusapp eller MedJelly, hvor du på forhånd kan tjekke, om der er lav (baja) eller høj (alta) risiko for at møde brandmænd på din favoritstrand. 

App’en giver også gode råd til, hvad du skal gøre, hvis du kommer i kontakt med en brandmænd:

- Tør aldrig det ramte område med et håndklæde, da det bare vil tvære giften dybere ind og ud over et større areal. Sørg i stedet for at skrabe det væk under vandet eventuelt med et kreditkort, en ispind eller lignende. Skrab hele tiden den samme vej.

- Skyl efter med koldt vand - aldrig varmt.

- Put en ispose på bagefter.

- Undlad at putte forskellige væsker på som eddike og lignende hjemmelavede behandlinger. Søg læge, hvis det er nødvendigt.

Læs mere om app'en her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.