Berygtet dyreherberg til salg
Skrevet af Pia Bruun, fre, 26/06/2015 - 10:29
Vejr og natur
DYREVELFÆRD: Trods omfattende indsamlingskampagner er Kims Animal Rescue Center i Mijas sat til salg på grund af økonomiske vanskeligheder.
Kim har i øjeblikket 80 katte og 52 hunde på sit center, der ligger i La Atalaya, i det vestlige Mijas. Centret var sidste år truet af lukning på grund af misligholdelse af installationerne. Men efter en omfattende indsamlingskampagne, som gav tusindvis af euro, blev det hele malet og sat i stand.
Det skriver Olive Press.
Det kom inspektører fra den andalusiske forvaltning, som krævede at antallet af hjemløse dyr blev sat ned, og at alle dyr blev vaccineret. Takket været støtte fra frivillige lykkedes det centret at overleve. Men nu er den gal igen.
Rasende donorer
Kim vil sætte stedet til salg, og det har ført til en rasende kritik fra donorer, der hævder, at Kim Halliwell har brugt de penge, der var tiltænkt renovering af centeret.
- Efter alle de donationer, der kom fra kampagnen for at få lagt nyt tag, indkasserer hun nu pengene for stedet. Men det er jo donorernes penge, siger en donor til Olive Press.
En anden mener, at indtægterne fra salget af ejendommen, som vurderes til 180.000 euro, ikke bør gå til Halliwell og hendes datter Kelly.
Skylder stadig penge
Kim Halliwell skylder desuden Mijas Rådhus 20.000 euro, fordi hun ikke har betalt afdrag på et lån til opførelse af kenneler.
Halliwell bekræftede forleden overfor Olive Press, at hun har sat ejendommen til salg.
- Jeg er nødt til at sælge stedet, ellers vil det blive overtaget, vi er i retten lige nu, siger hun til The Olive Press.
- Da jeg ansatte folk for to år siden, betød det, at jeg ikke havde penge nok til at betale lånet tilbage, siger hun. Halliway insisterer på, at hun vil flytte et andet sted hen på Costa del Sol og tage alle 80 katte og 52 hunde, der i øjeblikket er i centret, med.
Tager stadig mod donationer
Men kritikere mener ikke, at Halliwell ikke har gjort noget for at undgå salg.
- Hun har lukket helt ned og taler ikke med nogen, siger Jacqui Ross, ejer af Last Chance Animal Rescue, som tidligere har tilbudt at huse alle Halliwells hunde.
Læs også: Spanien i Dag på herberg
- Salg af centret er frem for alt uretfærdigt overfor de mennesker, som har doneret penge for at støtte stedet gennem årene og gøre det til en passende hjem for alle de dyr, hun har boet der, siger han.
På centrets Facebook side er der ingen oplysninger om, at stedet er til salg. Tvært imod så opfordrer Halliway sine sympatisører til fortsat at indbetale penge på sin bankkonto.
Vidste du?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.