Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Betjent redder ung kvinde

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 28/03/2016 - 12:43

Samfund og Politik

SAMFUND: Efter et skænderi med kæresten hopper udlænding i havet i Fuengirola - uden at kunne svømme.

Jeg vil dø! Jeg hader dig! Sådan lød skrigene tidligt onsdag morgen på Carvajal-stranden i Fuengirola, Málaga, da to betjente fra Guardia Civil ankom til stedet.

Det var så mørkt, så betjentene næsten ikke kunne se en hånd for dem. Og vandet var ekstremt koldt.

Klokken var omkring 6:30, og situationen var kritisk.

Pigen, der skreg på engelsk, gik længere og længere ud i havet, og til sidste var hun helt væk. Den ene betjent tøvede ikke et øjeblik og sprang i efter hende.

Efter at have svømmet i blinde, trampet på søpindsvin og bekæmpet modstand fra hende, han egentlig prøvede at redde, lykkedes det at få hevet den unge finne med tilbage til kysten. Det skriver ABC.es

Kæresten ringede efter hjælp

Kvindens skænderi med sin kæreste havde udviklet sig så voldsomt, at hun altså ikke ville være her mere. Hendes kæreste vidste godt, at hun ikke kunne svømme, så da hun begyndte at gå til havs råbende og skrigende, ringede han til alarmcentralen.

Politiet blev hurtigt sendt til stedet, hvor de fandt ham, der i første omgang havde tilkaldt dem. Han bekræftede de første oplysninger, og ledte dem til det sted, hvor hans partner var gået ud i vandet.

Svømmede efter lyden

Her fandt de hende stående ude i vandet, fuldt påklædt. Politibetjentene forsøgte at berolige den tydeligt oprørte kvinde og prøvede at overtale hende til at komme ind på land igen, men det ignorerede hun og gik i stedet længere ud.

- Jeg vil dø! Jeg hader dig, råbte hun, inden vandet helt dækkede hendes hoved, og så sprang en af ​​agenterne besluttede at springe i vandet.

På grund af mørket var det kun muligt for ham at finde hende ved at svømme efter lyden fra hendes arme, der plaskede i overfladen. Men da han rakte ud efter hende, undslap hun og sank helt under. Det lykkedes dog for betjenten at dykke og få fat i hende igen.

Prøvede at løbe tilbage

Sikkert tilbage på kysten, ville kvinden ikke rigtig falde til ro, og faktisk forsøgtehun at spæne tilbage i vandet, så betjentene måtte tilbageholde hende, indtil en ambulance kunne køre hende til tjek på hospitalet.

Og den stakkels betjent måtte også have lægehjælp på grund af de mange søpindsvin, han havde trådt på.

Hvad de to unge mennesker havde skændtes om, melder historien ikke noget om. Men vi må håbe, at de kan blive enige om at sende en dusk blomster til politimanden med ønske om god bedring.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.