Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Billigere at leje

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 01/09/2021 - 11:48

Bolig

BOLIG: Prisen på lejeboliger fortsætter med at falde, og det gælder særligt i storbyerne.

På årsbasis er lejepriserne i Spanien faldet med 6,7 procent.

De kraftigste fald er sket i Madrid, hvor lejen er faldet med 9,3 procent, og Barcelona, hvor den er faldet med 8,5 procent.

August måned blev afsluttet med faldet på de 6,7 procent, da den havnede på en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 10,7 euro.

Det viser den seneste prisrapport fra boligportalen Idealista.es 

I løbet af de seneste 30 dage synes faldet dog at være aftaget, og prisen er faldet med 0,3 procent.

Provinshovedstæder

I løbet af det seneste år er prisen på lejeboliger faldet i 17 provinshovedstæder. De mest markante fald var i Madrid, hvor huslejerne faldt med 9,3 procent, og Barcelona, hvor de faldt med 8,5 procent. 

I den seneste måned er prisen derimod steget med 0,5 procent i Madrid og 0,2 procent i Barcelona.

Mest faldt huslejen på årsbasis i Palencia (-5 procent), Palma (-5 procent), Málaga (-4,6 procent), Bilbao (-2,3 procent) og Alicante (-2,3 procent).

I den anden ende af skalaen er Huesca den provinshovedstad, hvor lejeprisen er steget mest i løbet af det seneste år (8,1 procent), efterfulgt af Soria (8 procent), Zamora (7 procent), Albacete (6,7 procent), Melilla (5,4 procent), Vitoria (4,2 procent) og Almería (4 procent).

For første gang er der tre byer i front med de dyreste huslejer: Barcelona, San Sebastián og Madrid deler en månedlig pris på 14,6 euro/m2. Dernæst kommer Bilbao med 12,1 euro/m2, Palma (11 euro/m2) og Vitoria (10,1 euro/m2). 

Ciudad Real er den billigste provinshovedstad i Spanien med en pris på 5,5 euro/m2, efterfulgt af Cáceres (5,5 euro/m2) og Cuenca (5,6 euro/m2).

Provinser

Priserne faldt kun i 11 provinser i forhold til for et år siden. De største fald var i provinserne Barcelona (-8,2 procent), Madrid (-8,1 procent), Balearerne (-4,7 procent), Sevilla (-1,9 procent) og Málaga (-1,3 procent). 

De største stigninger i huslejerne i løbet af det seneste år sket i provinserne Cuenca (10,6 procent), Ávila (7,1 procent), Cantabrien (7 procent), Segovia (6,3 procent) og Huesca (6,3 procent).

Barcelona (13,9 euro/m2) er den dyreste provins, lidt foran Madrid (13,8 euro/m2) og Guipúzcoa (13,7 euro/m2). Jaén og Cuenca er derimod de billigste provinser (5,1 euro/m2 i begge tilfælde), efterfulgt af Ciudad Real og Cáceres (5,2 euro/m2 i begge tilfælde).

Regionerne

Den gennemsnitlige lejepris for boliger er faldet i samlet seks regioner i løbet af det seneste år. Catalonien (-8,2 procent), Madrid (-8,1 procent) og Balearerne (-4,7 procent) fører an i faldet, efterfulgt af Andalusien (-1,9 procent), Valencia (-0,8 procent) og Baskerlandet (-0,3 procent). 

I den anden ende af skalaen steg lejen i løbet af de sidste 12 måneder i Cantabrien (7 procent), Castilla-La Mancha (5,3 procent), Navarra (4,9 procent) og Extremadura (4,5 procent). 

I Galicien steg man også (2,6 procent), samt i Asturien (2,5 procent), Murcia (2,1 procent), Castilla y León (1,9 procent), La Rioja (1,6 procent), De Kanariske Øer (0,8 procent) og Aragon (0,4 procent).

Madrid (13,8 euro/m2) er den dyreste region, efterfulgt af Catalonien (13,4 euro/m2). Derefter følger Baskerlandet (12,1 euro/m2) og Balearerne (11,9 euro/m2). På den anden side af tabellen er Extremadura (5,6 euro/m2) og Castilla-La Mancha (5,9 euro/m2) de billigste regioner.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.