Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bliver Mijas og Fuengirola betragtet som én kommune?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/11/2020 - 07:00

Coronavirus

CORONA: Denne artikel er specielt målrettet til danskere, der bor i de to kommuner - men den kan være et godt eksempel for andre kommuner.

Da jeg søndag aften sad og studerede konsekvenserne af de nye restriktioner for Andalusien, fokuserede jeg selvfølgelig også på Fuengirola, hvor vi har mange Amigos, vi har kontor og jeg selv bor.

Ikke bevæge sig fra Fuengirola til Mijas eller omvendt?

De to kommuner er noget særligt, fordi de er så integrerede, at i mange gader ligger det ene fortov i Mijas og det andet i Fuengirola. 

Indbyggerne er vant til at gå over gaderne eksempelvis for gøre deres indkøb på den anden side af gaden. Også erhvervslivet er dybt integreret ligesom de familiemæssige relationer.

Naturligt tænker man jo også på sig selv - og ved du hvad - en af mine største fornøjelser i disse travle tider med uafbrudt skriveri er, når jeg henter mit barnebarn Andrea fra skole hver onsdag eftermiddag i Mijas Kommune. Jeg bor i Fuengirola!

Med udgangspunkt i de to kommuners integration, kunne jeg ikke lade være med at tænke den tanke, at Andalusiens præsident, Juanma Moreno, der har truffet beslutningen om restriktioner, vist ikke kender sit territorium særlig godt. Eller måske ikke formår at tænke i borgernes ve og vel, som jo ikke er atypisk for spanske politikere.

Faktisk kender jeg Mijas’ borgmester Josele Gonzáles som et menneske der tænker i omsorg for kommunens indbyggere. Derfor faldt det mig hurtigt ind at rette henvendelse til ham.

Det var også søndag aften, at jeg gennem min særlige kanal til ham opfordrede til, at han i samarbejde med Fuengirolas borgmester skulle ansøge Andalusiens præsident om, at de to kommuner - på grund af deres integration - skulle blive betragtet som én kommune under restriktionerne. Jeg vedhæftede også de aktuelle smittetal som dokumentation. De er stort set ens, dog lidt lavere for Mijas på grund af deres store landområder.

Og ved I hvad? Mandag kunne Josele Goncáles i en pressekonference meddele, at han og Fuengirolas borgmester Ana Mula i fællesskab havde indgivet ansøgningen om at blive betragtet som én kommune til regionsregeringen..,

Nærmest en historisk begivenhed, hvor en PSOE-borgmester på rekordtid bliver enig med en PP-borgmester om tiltag for borgernes fælles bedste.

Her kan du se pressemødet, hvor Josele Gonzáles bringer nyheden.

Nu mangler vi blot svaret fra regionsregeringen, så indtil da ro på...

Kommentarer

<p>Du har belyst problemet med de 2 meget t&aelig;tte kommuner p&aring; bedste vis Torben. Sidste gang under nedlukningen kan jeg tilf&oslash;je, at jeg, boende i Fuengirola, ikke en eneste gang er blevet stoppet for at krydse kommunegr&aelig;nsen for at bes&oslash;ge Centro Id&eacute;a og slagter Raul, s&aring; det blev aldrig n&oslash;dvendigt at parlamentere med politiet om at jeg skulle k&oslash;be p&aring;l&aelig;g til min frokost. Der bliver sikkert heller ingen problemer med det i denne omgang.</p>
Tak til redaktionen for at gøre opmærksom på lokal befolkningens integration i de 2 kommuner og de problemer det rejser i deres dagligdag ifm. Corona restriktionerne. Spændt på at høre hvad regionsregeringen vil svare desangående.
Hvor er du altså god, Torben

Tak Anne, jeg kender dog dig for at være bedre...

Bedste hilsner

Torben W

Hej Torben. Et spørgsmål. Vi er 3 gutter fra Fuengirola der har fået en booking til at spille golf torsdag på Cerrado del Aquila i Mijas kommune. Begrundelsen for at vi kan krydse kommune grænsen og spille golf der, er at golf er en friluftsaktivitet. Jeg er selv medlem af Refg (Spanske Golf Federation) og har fået bekræftet man som medlem kan krydse kommunegrænser mellem banerne for at kunne spille. I praksis har man installeret en app på sin telefon med bookingdetaljer man kan fremvise hvis man bliver stoppet af politiet. Det tyder på at der eksisterer lovhjemmel for de forhold jeg lige har beskrevet. Er det noget du har noget information om? På forhånd tak. Bh Thorkild.

Hej Thorkild

Med hensyn til at krydse kommunegrænser hedder det, at det kun er tilladt for professionelle elitesportsfolk.
Du må derfor sætte din lid til golfbanens udtalelser.
Bedste hilsner
Torben W
 
Vi har samme problem med Fengirola og Benalmádena!

Samme svar som nedenstående.

Hvad med at få Benalmadena med ? - Vil du forsøge ?
Mvh. Ib Hansen

Hej Ib

Såfremt det lykkes med formel sammenlægning mellem Mijas og Fuengirola, vil den vigtigste begrundelse være integrationen af byfælleskabet mellem Fuengirola og Las Lagunas-området i Mijas, hvor gader direkte er skillelinjer mellem kommunerne og der er mange fælles servicefaciliteter på kryds og tværs. Det er jo ikke tilfældet i forholdet mellem Fuengirola og Benalmádena.
En helt anden ting er, at der er 778 kommuner i Andalusien, og der burde ske mange sammenlægninger. I hele Spanien er 8.131. Der findes kommuner på helt ned til fem indbyggere.
Bedste hilsner
Torben W

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.