Boligejere vinder vigtig sejr
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 19/10/2015 - 11:58
Bolig
BOLIG & LOVGIVNING: Udlændinge vinder ekstremt vigtig sejr i retten under den nye spanske ejendomsret, og det kan sætte gang i en bølge af erstatningskrav i Spanien.
Ny dom annullerer nedrivningsordre af fem engelske pensionisters hjem i Almería, efter en nyligt implementeret ejendomsretlov er blevet prøvet for en dommer første gang.
Den nye lov beskytter boligejere, der har købt ulovlig ejendom i “god tro”. Det skriver The Olive Press.
Afgørelsen giver fornyet optimisme for udenlandske boligejere, der uforvarende hoppede på skruppelløse boligsælgeres svindel i midten af 2000'erne.
I front for gruppen AUAN, der kæmpes for udenlandske boligejeres rettigheder, Maura Hillen, siger, at afgørelsen repræsenterer en kovending i den måde, boligejere bliver behandlet på i Andalusien.
- Det ser rigtigt lovende ud. Vi føler, at ændringen af straffeloven har givet domstolene værktøjer til på retfærdig vis at håndtere boligejere, der er ofre for skrupelløse boligpromotorer og skødesløs forvaltning, siger hun til The Olive Press og fortsætter:
- De fem husejere er nu ude af sagen, fri fra stress, og kan nu gå i gang med at få deres boliger lovliggjort.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.