Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Boom i byggetilladelser

Skrevet af Pia Bruun, man, 05/03/2018 - 01:00

Bolig

BOLIG & BYGGERI: Der er for alvor kommet gang i byggetilladelserne i Palma de Mallorca, men bureaukratiet er stadig for trægt.

Ferieøen Mallorca er populær som aldrig før, og det betyder, at der har været en kraftig stigning i antallet af ansøgninger om byggetilladelser, som samlet set er gået frem med 11 procent.

Men hvis vi ser på selve antallet af tilladelser til boligbyggeri, var stigningen sidste år på hele 58 procent. Det gik fra 1.117 i 2016 til 1.765 sidste år. 

For at efterkomme det stigende antal ansøgninger har kommunen været nødt til at ansætte mere personale.

Antallet af teknikere og arkitekter er steget fra fem til otte, og der er ansat en ny højtstående tekniker, som sammen med de to eksisterende nu skal sørge for, at ekspeditionstiden for byggetilladelser bliver sat ned.

I dag går der gennemsnitlig seks måneder fra det øjeblik, der bliver indleveret en byggetilladelse, til den er færdigbehandlet.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.