Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Brand-helvede fuldstændigt ude af kontrol

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/08/2016 - 11:18

Krimi og katastrofe

TRAGEDIE: Over 2.500 mennesker er nu evakueret fra storbrand, der allerede har kostet et liv. Brandstifter undskylder sig med, at han brændte toiletpapir af.

Branden, der begyndte onsdag, startede i området Jedey på kanarieøen La Palma og flammerne bredte sig med lynets hast.

Ilden har ødelagt omkring 2.000 hektar land.

Det skriver Laprovincia.es.

Klokken 15:12 rapporterer ATCpress på twitter, at omfanget nu er vurderet til 3.500 hektar. Det svarer til næsten 5.000 fodboldbaner. Lige nu arbejder syv helikoptere og tre fly på at slukke branden. Klokken lidt over 16 ankom 55 soldater fra Sevilla med fly fra Sevilla.

Flere end 2.500 mennesker blevet evakueret som følge af den voldsomme brand.

700 af dem, som er naboer til branden, har nu været evakueret i to nætter.

Ilden lyser natten op.

Skovens mand 

I kampen for at slukke branden mistede parkbetjent, Francisco José Santana, livet torsdag morgen.

54-årige Francisco José Santana var far til fem børn og kom fra Telde, Gran Canaria.

Han arbejdede i De Kanariske Øers miljøafdeling, og han havde dedikeret sit liv til at arbejde for miljøet.

Parkbetjenten var en erfaren miljøforkæmper og et forbillede for unge mennesker med passion for miljøet.

Francisco José Santana havde over to årtiers erfaring med skovbrande.

Familiefar og naturforkæmper, Francisco José Santana, med to af sine fem børn.

Toiletpapir starter tragedie 

Kort efter branden anholdte politiet en tysk mand som ansvarlig for branden.

Guardia Civil anholdte den 27-årige tysker, da de rykkede ud til branden, og så manden komme gående langs vejen.

Brandstifteren forklarer, at da han brændte brugt toiletpapir af, fik ilden pludselig fat i tørt græs. Den unge mand har udtalt til politiet, at branden startede ved et uheld.

Guardia Civil har anholdt manden på mistanke om påsættelse af skovbrand.

I tilfælde, hvor voldsom brand fører til omfattende ødelæggelser med fare for miljø og liv, benyttes en strafferamme på 10 til 20 år plus bøde.

Oveni risikerer anklagede også en drabsanklage, hvis en person mister livet i branden. Som parkbetjenten gjorde i dette tilfælde.

Uagtsomt manddrab har en strafferamme på et til fem år.

Flammerne fortsætter 

Den kanariske præsident, Fernando Clavijo, har udtalt sig om branden.

Han kondolerede indledningsvis med tabet af parkbetjenten Francisco José Santana.

Hvorefter han slog fast, at branden stadig ikke er under kontrol.

Branden kompliceres i de næste timer grundet de høje temperaturer i dag og den tiltagende vindstyrke, fortalte han.

Derudover bliver situationen ikke bedre af, at alle De kanariske øer er i forhøjet alarmberedskab på grund af høje temperaturer. 

Branden er ikke nem at kvæle, og det kan tage flere dage.

Men i nat er afgørende for at finde ud af, om branden vil fortsætte med at vokse eller svinde ind, fortæller Clavijo.

Skræmmende video viser, hvor ukontrolleret branden er

Spanien i Dag følger sagen - husk at like vores facebookside for daglige opdateringer

Kommentarer

Ja meget skal man høre inden ørerne falder af,men at sådan en Hippieidiot sætter ild til sit toaletpapper efter han har gjort sin nødtørft.Det er jo tørrere end tørt og det siger bare bang og så går det hurtigt og er ikke let at stoppe. Han skulle sende op i skogene eller i en kulmine at arbejde de næste 30 år-12 timer om dagen alle ugens 7 dage og skulle leve af fedtemad og om han arbejde bra kunde han få leverpostegmad om Søndagen. Alt hvad han tjenede skulle gå til enken og hendes fem børn. Men sådan kommer det ikke at gå. Der kommer sikkert folk som siger:Å det er så synd for ham,han har sikkert bliver brandskaded i bagen.!! Spanien hade måske behøvet en ny Caudillu som kunde indføre strenge straffe for sådanne Id.....

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.