Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Branden er kontrolleret

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 27/06/2017 - 10:31

Krimi og katastrofe

VIDEO: Voldsom brand i populært turist- og naturområde er endelig meldt under kontrol klokken 9:45 tirsdag morgen.

Det er endelig lykkedes at stabilisere branden ved naturparken Doñana, og klokken 9:45 kom endelig melidingen om, at den nu er under kontrol.

Kun omkring 200 personer er fortsat evakueret fra deres hjem, da branden fortsat ikke er under kontrol.

Læs mere om branden og evakueringerne her

Område overfløjet tirsdag morgen

Fire serviceteknikere fra de andalusiske brandmyndigheder, Infoca, har her til morgen fløjet over det område af den sydspanske naturpark Doñana, der har stået i brand siden lørdag aften. 

De kontrollerede, at omkredsen af brandområdet ikke er blevet ændret, og at de påvirkede områder er de samme som i går.

Følg med i nyhedern ved at like facebooksiden

Heldigvis kunne de bekræfte, at branden ikke har bredt sig, og det har gjort, at myndighederne erklærede branden for stabiliseret og kort efter kom meldingen om, at man nu mener at have den under kontrol.

Det er trinnet, inden man kan kalde en brand for endeligt slukket. 

Man forstår godt, at vejen nederst i billedet blev lukket

Mens de fleste af de 800 mennesker, der i går fortsat var evakueret, nu er vendt tilbage til deres hjem og ferielejligheder, har omkring 300 personer sovet i offentlige anlæg. De ventes dog alle at få lov til at vende tilbage i dag.

På trods af den gode udvikling af branden i går, hvor vinden drejede i nord, forblev det meste af den samlede styrke på stedet i aftes - hvis nu ilden skulle blusse op igen. 

Ifølge Infoca har omkring 200 mennesker aktivt bevogtet området natten igennem for at forhindre opblussen og fortsat med at pøse vand på området.

Ikke kun mennesker blev evakueret

Hvor meget er brændt

Miljøministeren, José Fiscal, sagde allerede i aftes, at man forventede og kunne erklære den for stabil i dag, da man var ret sikre på, at branden endelig var blevet indkredset. 

Der er endnu ingen officielle tal, men dette område er brændt

Betjente fra Guardia Civils særlige miljøafdeling, Seprona, og eksperter i skovbrande har arbejdet tæt sammen med Infoco-teknikere for at fastslå årsagen til branden. 

Med stabiliseringen og kontrollen af branden forventes også at komme det første estimat for, hvor mange hektar i området, der er blevet berørt af branden.

Video af den nedbrændte campingplads:

Det berørte område filmet af drone:

Kom med op i brandslukningsflyet:

Godt gået, bomberos!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.