Bus pløjer ind i biler i centrum
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 05/04/2019 - 10:15

Fly & trafik
VIDEO: Fredag morgen blev voldsomt dramatisk, da en buschauffør fik et hjerteanfald og mistede kontrollen over bussen.
Chauffør på EMT’s linje 1 led her til morgen et hjerteanfald, mens han kom kørende i centrum af Málaga.
Den stakkels chauffør mistede fuldstændigt kontrollen og smadrede frontalt ind en halv snes biler.
Ambulancepersonalet formåede at genoplive ham, efter han havde haft hjertestop i flere minutter. Han blev derefter bragt til hospitalet.
Ingen andre kom til skade. Det siger chefen for transportfirmaet ‘Empresa Malagueña de Transportes’, EMT, til Sur.es
Panik i gaden
EMT-bussen ude af kontrol forårsagede dog en hel del panik tidligt i morges på Calle Héroe de Sostoa lige ud for nummer 30.
Da chaufføren pludselig fik et hjerteanfald, røg bussen ud i siden af vejen og fejede væk alt med sig på sin vej. Mindst ni biler, flere containere og træer blev revet med og skubbet til siden eller foran bussen.
Ulykken skete omkring klokken 8:15, og alarmcentralen modtog straks adskillige opkald om ulykken og sendte politi mod stedet.
På trods af ulykkens umiddelbare voldsomhed var chaufføren den eneste, der krævede lægehjælp.
De 13 passagerer var alle uskadte og kunne selv gå derfra, siger lederen af EMT, Miguel Ruiz. Heller ikke på gaden eller i andre biler var der kvæstede, da de fleste biler var parkeret og uden nogen mennesker i.
I fin form
Den 49-årige chauffør har for nylig bestået firmaets obligatoriske sundhedstjek. Efter flere minutters hjertestop lykkedes det heldigvis at få ham genoplivet og stabiliseret, hvorefter ambulancen kørte ham til Regionshospitalet i Málaga.
Laopiniondemalaga.es har lavet en billedserie fra ulykkesstedet
Kan måske også interessere dig
SAS øger kraftigt i Alicante til hele Norden
Flere afgange til København, Oslo og Stockholm.
Her sover kardinalerne, turistprotester i juni, flere fly end før pandemien og årsagen til strømsvigtet tager tid
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Oplev Sagrada Familia i Barcelona på den bedste måde
Carmen og Jesús tager dig i hånden og deler deres egen gode oplevelse for nylig med dig.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.