Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Cervantes Teatret fylder 150 år

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/11/2019 - 07:00

Kunst & kultur

KULTUR: Málaga elsker enhver lejlighed til at få kulturen ud til store og små. 2020 bliver et overflødigheds-horn af fejringer af et populært teaters fødselsdag - og nogle er endda gratis.

Forfatteren Cervantes, der siges at have skrevet verdens første roman, døde i 1616, men det teater i Málaga, der som så meget andet kom til at bære hans navn, lever i bedste velgående.

Det stammer fra 1870. Det vil sige, at Gerónimo Cuervos imponerende bygning snart har har 150 års fødselsdag, og den kommer ikke til at gå stille af.

Tak for støtten

Teatret vil gerne takke sit publikum for deres årelange loyalitet, og har sammensat en perlerække af oplevelser for alle aldre og enhver smag. Er man teatertosset, kan man slukke fjernsynet mindst tyve gange i året, der kommer, uden at behøve at kede sig.

Og det gælder hele familien. Der kommer opera, dans, flamenco, klassisk musik, monologer, jazz, pop, rock, foredrag og udstillinger.

Og til fire af tilbuddene er der oven i købet gratis adgang.

Dejligt teater!

Nyt og traditionelt

Rafael Àvarez, El Brujos, monolog Dos tablas y una Pasión, der nok mest er for spanskkyndige, kan man gå direkte ind fra gaden, så længe, der er plads. Den starter den 18. januar.

6. maj er der gratis klassisk koncert, 26. september kan man høre los Cantos de ultramar af Juan Perro Sexteto uden at skulle til lommerne, og 20. oktober er der dans af Broken Tango 2.0.

Broken Tango

Man kan få billetter - to pr mand - til de er brugt op, enten i teatrets billetluge eller på nettet  fra 30. januar, 8. maj, 18. september og 13. oktober.

Forsøgsscenen Factoría Echegaray åbner også sine døre i 2020: man skal bare have hentet invitation til premiererne en uge forud.

Resten af de mange tilbud kommer man til at betale for. Man kan se priserne i programoversigten.

Der kommer store navne fra ind-og udland til fødselsdagsfejringen. Programmet er alenlangt og umuligt at bringe i sin helhed, og det er synd kun at nævne enkelte tilbud. 

Du kan læse den nu offentliggjorte programoversigt her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.