Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Chillar-flodens brugte sko

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 31/08/2018 - 07:00

Rejser & oplevelser

NATUR: Trend kunne have endt ganske forfærdeligt ved populært udflugtssted.

Vandring i floder er en rigtig populær fornøjelse i sommerperioden, og Chillar-floden i Nerja er en af de mest besøgte sommerruter for dem, der gerne vil have en dukkert midt i naturen.

Mangel på kontrolforanstaltninger ved adgangen til floden giver store problemer.

Noget af det første man ser på vej ned til flodlejet er dusinvis af udtrådte sko, der er smidt op i el-kablerne.

Kopi kunne blive virkelighed

Inspireret fra bandemiljøet i USA smider folk deres slidte sko op i kablerne, men hvor det “over there” betyder, at en person er blevet dræbt, betyder det i Nerja ganske enkelt, at man har klaret turen.

For nylig kunne trenden dog have kommet til at minde mere om inspirationen fra Harlem. 

Et 200 meter langt el-kabel, som var blevet dynget til med sko, faldt til jorden tæt ved et sted, hvor biler holdt parkeret.

Heldigvis var elkablet ikke længere i brug, så uheldet indebar ingen fare for fodgængere. 

Men skaden kunne have været større, og det har fået kommunen til at fjerne resten af de sko, der hænger på kabler i området. Tirsdag var Spanien i Dag dog på tur til floden, og der hænger allerede sko igen.

Skal det begrænses?

Uheldet med elledningen har fået kommunen til at overveje at begrænse adgangen til floden. Og det er altså også noget af en perle:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.