Columbus den II genopdager Amerika (9)

Kate & Peters eventyr fortsætter nu i den sydlige del af Spanien.

Artiklerne er skrevet på basis af Kate og Peters egne optegnelser. Vi siger tak for deres velvillighed til at dele deres oplevelser med andre.

Ruten i denne artikel

Tak for denne gang Sevilla. Det kan sagtens blive til et genbesøg. Smuk by at besøge, med så mange muligheder.

På vej ud af byen fandt vi denne dekoration i en rundkørsel, der bliver gjort meget. 

Husk, at du kan klikke i alle billederne i denne artikel for at se dem større.

Vi holder dog ind i Umbrete på en lille camperplads. Her holder vi weekend i dejlig ro oven på et par dages intense oplevelser i Sevilla. Får gjort lidt rent igen. Det er godt med en Kate-oMatic i vognen, ellers kunne der hurtigt hobe sig lidt op i hjørnerne.

En hyggelig lille by, kun 22 km fra Sevilla, men ingen storbyræs her.

Vi fortsætter mod La Palma de Condado. Vejskiltene lyver ikke.

- men godt at ham til venstre er af gammelt jern

Besøger et fint vaskeri og så er der lækkert rent sengetøj og håndklæder igen. 

Camperpladsen er dog ikke noget for os, så vi fortsætter videre sydpå ad 483 til Matalascañas. Her finder vi overnatning på en grusvej langs med havet oppe på en høj skrænt. Og her er der igen gang i noget. Det er et godt sted for paraglidere, som hopper ud over klinten og udnytter pålandsvinden blæser dem i højden langs med klinten.

Og så kan de holde den kørende som en flok fugle med skærm på

Vi går en tur ind til Matalascañas. Det er en død ferieby. Stort set alt er tomt for tiden. Her venter man på sæsonen skal starte.

Vi får en god nats søvn under fyrtårnets lyssignaler, som lyser os op hvert 10. sekund natten igennem...

Dagen starter med regn – altså, det der vand som kommer ned fra himlen, det er vi ikke forvænt med.

Men vi kører alligevel videre. Og heldigvis regner det rimeligt i starten, så vores vinduesviskere kan gøre forruden ren. Der er ikke sprinkler på beholderen for tiden. Vi fandt faktisk noget sprinklervæske for nogen tid  siden i et supermarked, da beholderen gik tom. Men alt er jo vægt og man må nøje overveje nødvendigheden af mere vægt hele tiden. Peter vekslede indkøbet sprinklervæske om til fem flasker rødvin, det regner jo alligevel aldrig i Spanien…

Vi når frem til Palos de la Frontera, lige uden for Huelva til frokosten og tørvejr. Og det er dagens mål.

Vi vil nemlig på museum og besøge Christoffer Columbus og se hans skibe, godt nok i kopi.

I katedralen i Sevilla, så vi Christoffer Columbus sarkofag. Der er også en statue i kirken bestående af fire mænd som bærer Columbus kiste ind i kirken.

Der er dog forskellige udlægninger af om det nu også er Columbus som ligger der. Nogle hævder at hans jordiske rester stadig ligger i Vestindien. 

Det er et fint lille museum, og turen værd hvis man er til den slags historie. 

For Peter var det mest 1:1 kopierne af de tre originale skibe som trak.

Pladsen var trang, det er ikke store skibe.

Columbus den II - alias Peter

At stå på det forhøjede agterdæk af en spansk galion og forestille sig dette lille skib sejle mod vest, ud i det ukendte for at finde søvejen til Indien, i en tid hvor man ikke viste meget om hvordan planeten egentlig så ud, må det være alvorligt eventyr. Vi læste bl.a. at mandskabet blev tvangsudskrevet fra fængsler mv. for at man kunne bemande skibene. Så der har nok ikke været kø for at deltage i turen…

Historien om koloniseringen kan vi alle læse i dag. Og  vores planet vist stort set er udforsket i hver en krog. Eventyrets tid for den slags er ovre. Nu gælder det vist bare om at holde sammen på planeten, så der er noget til vores børnebørn om føje år - sådan skifter tiderne hele tiden.

Vi overnattede i flotte omgivelser nær museet og fik hilst på statuen af Columbus, der blev rejst i anledning af 500-året for hans afrejse netop her fra Palos de la Frontera i 1492.

Turen går gennem Huelva, som er en stor industriby. Der ligger mange større petrokemiske anlæg. Den kører vi igennem og over floden Odiel ad A-5051 og videre mod vest ad A-5058 gennem pinjeskove og områder som er helt savanneagtige – ligesom at køre på en strækning i Uganda...

- hvor Peter for 20 år siden var med til at lave vej gennem ‘Jungle of Savanne’ mod Congo.

Den let gyldne rødlige jord og træerne som gror med kronen slået ud som en paraply, som giver skygge mod solen.

Vi finder en plads for natten i Pozo del Camino. Her kommer cyklerne ud af 'garagen' og vi cykler til Isle Christina. Det er en fiskerby med en stor fiskerflåde. Byen ligger inden for de store klitter ved flodmundingen af Rio Guadiana med Portugal på den anden bred.

Vi finder en åben strandrestaurant -den eneste ene på hele stranden- og får en god gang fisk til frokosten med udsigt over havet. Og derefter en god bytur.

Vi er meget betaget af de keramiske udsmykninger på facader og byens bænke

Tro det eller ej. En "alternativ beboelse"

Dagen efter cykler vi til Ayamonte som også ligger ved floden Guadiana. Her går grænsen mellem Spanien og Portugal ude midt i floden.

Det er en livlig by med masser af butikker og restauranter, gågader og hvad der hører til turistverdenen.

Turister er velkomne og er ikke sjældne gæster her. Sproget er engelsk, inden vi når at åbne munden og bestille frokosten.

Fra havnen i Ayamonte kan man sejle til Portugal med en lille færge – der kan vel være et par biler, hvis det skulle være nødvendigt. Men ellers er der få kilometer op ad floden til den store motorvejsbro som fører over Rio Guadiana. 

Vi hopper ikke på færgen, for i morgen vil vi krydse floden på motorvejen og se lidt af Portugal et stykke tid.

Portugal

Vi kører ind i Portugal en regnvåd formiddag

Vejret er blevet mere “normalt” ser det ud til. Lavere temperaturer og regnbyger. Ikke så rart for os turister, som er vant til shorts og en t shirt som uniform. Men er helt sikkert godt for de områder, vi kører i. 

Andalusien har netop indført begrænsninger på brug af vand. Det gælder f.eks. Swimmingpools, bilvask, rengøring af gader mv.. Og vi kan læse, at det også er et stort problem i Portugal. Så regnen tager vi med.

Dagens tur tager os til Tavira som ligger i et marskområde, ved floden Giâlos udløb.
Her ligger en camperplads som vi holder ind på.

Dagen efter tager vi på vandretur i byen, som er den vestlige forpost på Algarve-kysten. Her er turisme, men i en tålelig mængde lige nu. Vi får set byen på kryds og tværs. Og lægger mærke til en ting på husene; det er sjældent gitre for vinduerne, selv i gadeplanet. Vi syntes, at alle huse i Spanien, er forsynet med jerngitter for vinduerne?

Desuden finder Kate en butik som har alt i kork

Der er næsten ingen grænser for hvad man kan lave af det materiale. Peter mener, at det kun anvendes til redningsbælter og vinpropper – men nej...

På promenaden finder vi en restaurant, og får dagens hovedmåltid under halvtaget mens det drypper af udenfor. Så aftensmaden bliver bare lidt brød og skinke.

Søndag lover vejrudsigten sol og lidt skyer, så vi finder cyklerne frem og kører på tur i marsken.

Aftenen går med at få skrevet lidt på computeren. Det er hårdt, at være rejseskribent – skål! 

Vi vil videre, og har set nok af Algarve-kysten lige nu. Vejrudsigten er ikke strandvejr, så vi vil lidt ind i landet.

Der findes også i Portugal, en “Route 66”. Den har vejnummer “ N2”. Det er en vejstrækning som går ubrudt gennem Portugal fra nord til syd - eller omvendt for os, der starter i syd.

Turen gå over Ohão, videre til Lagos hvor vi hopper på N2 og følger nordpå. Det er ikke den største vej eller mest jævne, men det er en flot tur. Her står korkegene også tæt undervejs, som vi tidligere har set i det sydlige Spanien. Og vejen snor sig gennem landskabet. Men ikke i de store højder, som vi har kørt i tidligere. Så bortset fra at asfalten har trængt til udskiftning længe, er det en stille og rolig tur nordpå.

I Castro Verde holder vi ind, og synes vi har kørt nok for i dag. En mindre by som ligger på rute N2. Vejret er klaret op, og det er tørt. Vi går vores bytur, det er en helt sjov vane, men vi får set lidt af hvert på den måde.

VoVores parkering for natten er på en markedsplads ved siden af en stadig fungerende mølle. Vi holder yderst til højre med flot udsigt

Her kommer folk og  køber friskmalet mel ved mølleren. Det blæser i dag og møllen snurrer lystigt med sine sejl.

Vi kan ikke helt bestemme os til hvor vi vil henad, men bestemmer os for at køre mod øst, til grænselandet mellem Portugal og Spanien. Så det var N2 for nu, måske hopper vi på igen lidt længere mod nord.

I Mértola holder vi ind og ser os lidt omkring. Og finder en rigtig fin plads at holde på. Adgangsvejen er godt nok stejl og smal, men nedad er jo ikke et problem. Og sidespejlene har vi stadig, da vi når ned til floden Guadiana.

Over os hænger bymuren fra en næsten lodret væg

Der er stejle gader alle steder og at vende er ikke en option - men det gik lige

Dagen er ikke gammel, så vi tager ud og ser os omkring. Det viser sig, at byen gør meget ud af, at vise sig frem og har  en god gammel borg...

...som Columbus den II selvfølgelig besøger med hustru

Og en kirke som er bygget på en tidligere moske for mange år siden.

Lige uden for borgen er der fundet rester af bosætninger fra den islamiske  periode

"Prøvehus" og begyggelsesplan

Ved siden af udgravningerne kan man fornemme, hvordan husene har været bygget op, og der opført et “prøvehus” i skala 1:1. Her får man et flot indtryk af, hvordan en familie har kunnet bo og arbejde i huset.

Hen under aften kommer er underligt lys, det bliver mørkere, calimaen, som vi har læst lidt om, er også kommet hertil nu.

Eventyret med Kate & Peter fortsætter...