Costa del Sol: Sne og ukendte grotter

Bjergtoppe i 2.000 meters højde og grotter mere end 1.000 meter under jorden. Og så en barsk historie om, hvordan man gennem flere hundrede år slæbte isblokke fra derfra til "køleskabe" og kolde drink på Costa del Sol.

Tilgængelig for dig med bentøjet i orden

Sierra de las Nieves er et fortryllende naturområde i den nordvestlige del af Málaga Provinsen, som er spækket med oplevelser. Og det skal ikke forveksles med Sierra Nevada, der troner i provinserne Granada og Almería.

Sierra de las Nieves kan oversættes til noget i retning af Sneens Bjerge eller direkte oversat ”sneenes bjerge”. Navnet henviser til de gamle isdepoter på bjergskråningerne, mens Sierra Nevada betyder ”det sneklædte bjerg”.

Forklaringen, på hvorfor Sierra de las Nieves, ”sneenes bjerge” er i flertal, er helt speciel, og den vender vi tilbage til.

Man behøver ikke ligefrem at være nogen bjergbestiger for at bestige det højeste bjerg, La Torrecilla, som med sine 1.919 meter er det næsthøjeste punkt i Málaga Provinsen efter La Maroma, der også ligger i Málaga lige ved grænsen til Granada-provinsen.

Et par robuste støvler, varmt overtøj, hue og vanter er nok til, at du når toppen uden de helt store ubehageligheder.

Udsigt fra Sierra de las Nieves til Sierra Nevada

Naturparken El Parque Natural Sierra de las Nieves ligger i den nordvestlige del af Málaga-provinsen og er på i alt godt 20.000 hektar. Parken er omgivet af 11 charmerende landkommuner: Alozaina, Casarabonela, El Burgo, Guaro, Istán, Monda, Ojén, Ronda, Tolox, Parauta og Yunquera, som hver især er et idyllisk udgangspunkt for en vandretur i bjergene.

Vil have Nationalpark

Der har været flere seriøse bestræbelser på at sikre bjerområdets økologiske værdi i fremtiden. Miljøforeninger, politiske partier og beboergrupper har indleveret en anmodning til den andalusiske forvaltning om, at Sierra de las Nieves får status af Nationalpark og vil i så fald blive Andalusiens tredje Nationalpark næst efter Sierra Nevada og Doñana.

Gå på opdagelse i dette fantastiske bjergområde

Begrundelserne for at hæve beskyttelsen af naturområdet er mange: Sierra de las Nieves er hjem for en række truede dyre- og plantearter, som er i fare for helt at forsvinde, med mindre der bliver grebet ind fra officiel side mod ulovlig jagt, forurening, erosion og øget turisme.

Gigantisk og enestående bjergfyr

Der er flere tilkørsler til Sierra de las Nieves. Hvis man kommer fra Costa del Sol, er det letteste at dreje af mod Ronda i San Pedro de Alcántara.

Kort over området

Omkring fem kilometer inden Ronda drejer du til højre mod El Cortijo de Quejigales. Det er en slags picknik-sted med bænke og border, der dukker op efter cirka syv kilometers kørsel. Herfra starter et væld af stier, og der er også et kort over området.

Sierra de las Nieves lægger skovbund til fyrretræsarten Pinsapo, som kun findes langs Middelhavskysterne i højder på mellem 700 og 1.700 meter, samt El Quejigo, en bjergeg, der tåler frost i op til 2.000 meters højde og derfor den eneste sort, der kan klare det barske vinterklima i Sierra de las Nieves.

Der er god afmærkning undervejs

Ved indkørslen til naturparken troner et enormt stort fyrretræ, El Pinsapo de Las Escaleretas, som er fredet. Træet er omkring 350 år gammelt, 26 meter højt og stammen har en diameter på fem meter.

Hvis du vil se træet, så følg det skilt som viser vej til "El Pinsapo de Las Escaleretas", når du kører af fra Ronda-landevejen til Los Quejigales. Det lille sidste stykke vej til fyrretræet tilbagelægges til fods, men byder ikke på nogen vanskeligheder.

Fyrretræet er flere hundrede år gammelt

Blandt de dyrearter, der lever i Sierra de las Nieves, kan vi nævne bjerggeden La Cabra Montés, samt bæverarten La Nutria.

Bjergbestiger for en dag

Den mest kendte rute i Sierra de las Nieves er Quejigales-Torrecilla, der er på i alt 16 kilometer – tur/retur – og kan tilbagelægges på seks timer. Den sidste del af turen, som går op til toppen af Torrecilla, er den hårdeste. Men man kan jo droppe at traske helt op på toppen og nøjes med at nyde udsigten undervejs – og det er bestemt ikke kedeligt!

Et fantastisk vandreområde med brede stier og høje træer

Den bedste tid på året at besøge Sierra de las Nieves er fra september til juni - om sommeren er det ganske enkelt for varmt. Lad være med at kravle op på toppen af Torrecilla, hvis det er diset eller tåget eller hvis jorden er dækket af sne eller is – men mindre at du er en erfaren bjergbestiger.

Sådan kan det også se ud..

Sørg for at komme tidligt af sted, hvis idéen er at nå helt op på toppen af Torrecilla, så det ikke bliver mørkt på vejen tilbage. Tag rigeligt med mad og drikkevarer med hjemmefra, et kort, fuldtopladet mobiltelefon og eventuelt et kompas. Vær også opmærksom på, at det kan være hundekoldt på toppen, så sørg for at have vanter, halstørklæde og ekstra overtøj med.

På campingpladsen, der ligger på venstre hånd, få kilometer efter du er kørt fra Ronda-vejen, kan du få information om ruterne i området.

Kort over de mange vandrestier i Naturparken

Costa del Sols køleskab

Undervejs op til Torrecilla i ”bjørnepasset” Puerto del Oso bør du gøre stop ved en af de sne-brønde, der har givet navn til hele området, El Pozo de Nieve. Her finder du en af de mest velbevarede udgaver af slagsen, og der er en informationstavle lige ved siden af. Den er dog knapt så udførlig, som den historie, du får her.

Velbevaret snebrønd

Denne brønd – som oprindeligt var fem meter dyb - blev restaureret i 1997 og en af de mest velbevarede der findes.

Brugen af sne-brønde til opbevaring af fødevarer går helt tilbage til romertiden, og man holdt først op med at bruge metoden i 1931. De var en slags modernisering af romernes saltlagre og en forløber for nutidens køleskabe.

For koldt til at sove

At "lave is" var et af de mest barske erhverv, der fandtes på disse breddegrader. ”Los neveros”, som disse hådføre mænd blev kaldt, startede med at knokle lige så snart, at årets første sne var faldet.

Der blev skovlet sne sammen hele vinteren

De flyttede nærmest op i bjergene og knoklede både dag og nat. Især om natten, hvor det alligevel var for koldt til, at man kunne sove.

Først skovlede de sneen sammen og lagde det i et kompakt, tykt lag i bunden af brønden. Sne-laget blev dækket til med strå og planter, så bliver der lagt et nyt lag sne, så planter og så videre til brønden var fyldt op. Til sidst blev det hele dækket til med et tykt lag jord for at holde på kulden.

Transporteret om natten

Når isen skulle bruges, blev den brudt op og blandet med sand og strå for at øge holdbarheden og strække isen til at vare længere. Herefter blev det transporteret ned ad bjergskråningen til kysten i blokke på 50 kilo på ryggen af muldyr – i bidende frost og kulde. Også transportarbejdet foregik midt om natten, så isen ikke fik sol og smeltede undervejs.

På vej ned ad skråningen

Hver halve time måtte sne-arbejderne hen for at få varmen – det her var inden der fandtes skistøvler og dynejakker.

Der var bål i ”varmestuen” hele natten, og brugen af brænde til bålene blev en af de største trusler mod skovbestanden. For at skaffe brænde blev der slagtet tonsvis af træer, og den særlige bjergeg, El Quejigo, var den eneste art, der kunne klare klimaet i de højder, så den havde det særligt hårdt dengang.

Snebrøndene var ejet af de mest magtfulde personer og familier på den tid.

Som en lille kuriøsitet kan nævnes, at Hertugen af Medina Sidonia (Cádiz-provinsen i dag), som ligger mere end 200 kilometer væk, afholdt en jagtmiddag i år 1624 med den daværende Kong Felipe IV og 12.000 inviterede deltagere. I den forbindelse beordrede han, at der hver dag blev transporteret 46 muldyr læsset med is fra Sierra de Las Nieves for at man kunne holde kødet frisk.

Informationspanel om de berømte sne-brønde

Der findes adskillige rester fra områdets sne-brønde, men kun to er restaureret: Den ene i Puerto del Oso og den anden i Puerto del Saucillo.

Huler i en kilometers dybde

Få hundrede meter fra El Pozo de la Nieve i Puerto del Oso findes en af de mest bemærkelsesværdige opdagelser, der er gjort i Sierra de las Nieves i nyere tid.

Alejandro fra Descubre del Sur fortæller om huleforskning

Et 1.200 meter dybt krater med 12.000 meter underjordiske gange, grotter og huler. Ifølge huleforskere er der tale om den største speleologiske opdagelse i Sydspanien - muligvis en af de vigtigste i hele verden. Speleologi er det de fleste nok bare vil kalde for huleforskning.

12.000 meter gange under jorden

Skakten er døbt Sima GESM efter den forskergruppe fra Málaga, som opdagede hulesystemet. Gangene ligger i godt 1.600 meters højde i området Hoyos del Pilar og blev opdaget den 23. september 1972.

Speleologisk kort over de gange, man har udforsket

Dengang mente man, at tunnelsystemet kun gik mellem 60 og 100 meter ned, men senere ved brug af mere avanceret udstyr lykkedes det for forskere at komme endnu længere ned. I dag antager speleologerne, at gangene borer sig mindst 1,2 kilometer direkte ned i bjerget.

Flere steder er der underjordiske søer og rindende vand

Hele balladen er blevet dannet af vand, der gennem årtusinder langsomt har dryppet og sivet sig ned gennem det porøse klippemateriale. Hele området Sierra de las Nieves er såkaldt karstlandskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver formet af regn og rindende vand.

En af huleforskerne tager bestik af grotten

Når vandet fryser om vinteren, bliver der skabt sprækker og revner, som sætter yderligere skub i processen. Der opstår sænkninger (doliner) i landskabet som en følge af nedstyrtninger og underjordiske huler, og Sierra de las Nieves er rig på den slags fænomener.

Der er foretaget flere spanske og internationale ekspeditioner, og der er af den grund anlagt lejre i nogle grotter i dybet med rent drikkevand og telefon i 800 meters dybde.

Hvis du er nysgerrig og har lyst til at gå på opdagelse i hulesystemet, er den fortsat åben for besøgende. Men jeg advarer: Lad være med at gå for tæt på!

Video fra en af de lokale huleforskere, der har taget turen ned i dybet:

På med vanterne og giv dig selv og dine venner - og ikke mindst den firbenede en herlig oplevelse. Hvis du har lyst til at kombinere turen med en overnatning i en af de nærliggende landsbyer er udvalget stort. Der findes masser af charmerende hoteller og pensionater i de 11 kommuner, der ligger i billedskønne Sierra de las Nieves.