Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dagens dumme lovovertræder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/09/2015 - 10:57

Krimi og katastrofe

VIDEO: De fleste kriminelle gør en dyd ud af at bryde loven i diskretion. Dagens dumme lovovertræder filmede selv det hele og lagde det på nettet. Nu er han anholdt.

25-årig mand fra byen La Robla i León har lært en vigtig lektion, når det kommer til lovovertrædelser.

Helt konkret har han lært, at det er dokumentere sin ugerning på video for derefter at lægge det på internettet. For tro det eller ej, politiet ved godt hvad facebook og youtube er.

200 kilometer i timen

Manden filmede speedometeret i sin bil, som han pressede helt op på 200 kilometer i timen, og derefter filmede han op på vejen.

Derefter stod det klart, at manden havde begået sin vanvidskørsel på en strækning, hvor fartgrænsen er 90 kilometer i timen. Det skriver n332.es

Men eftersom han selv havde lagt videoen på internettet, var det en smal sag for politiet at opspore og anholde ham.

Fængsel og bøde

En overskridelse af fartgrænsen i denne klasse, som den 25-årige har begået, slipper man ikke med en bøde.

Manden kan risikere tre til seks måneders fængsel eller samfundstjeneste i op til et år. Samtidig kan han miste retten til at køre bil i fire år.

Se videoen af mandens idiotiske opførsel, som han selv har optaget, her: 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.