Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dameglad nordmand anholdt

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 14/08/2019 - 10:51

Krimi og katastrofe

KRIMI: Efter en lidt for festlig aften forsøgte ung nordmand at skjule sporene for sin kone. Men den røverhistorie hoppede spansk politi ikke på.

Policía Nacional har tilbageholdt en mand for at foregive at være offer for et væbnet røveri begået af tre personer.

Det drejer sig om en 26-årig mand med norsk statsborgerskab, som blev anholdt for falsk vidneforklaring og simulering af ​​en forbrydelse.

Få nyhederne gratis i din indbakke. Klik her

Den 9. august dukkede den unge mand op på politistationen i Estepona for at anmelde, at han havde været offer for et voldeligt røveri. 

Han fortalte, at overfaldet havde fundet sted samme dag ved en hæveautomat i havne-området. På et eller andet tidspunkt mellem klokken 02:30 og 04:00 havde han været ved at hæve penge, blev han antastet af tre personer i 30-års-alderen. 

Den ene truede ham med en pistol, som han havde gemt i bukserne. De truede ham til at give dem de penge, han havde hævet og tvang ham så til at hæve så så meget, han kunne. Det blev til 640 euro, og med dem stak trioen af i retning af byen.

En sand røverhistorie

Politiet indledte nu en efterforskning af sagen, men de kunne ret hurtigt fastslå, at røveriet aldrig havde fundet sted.

Det var en go’ gammel røverhistorie!

Ifølge politiets pressemeddelelse havde nordmanden fået moralske tømmermænd efter en lidt for festlig aften i byen. Han havde festet og brugt en god portion penge med en ven i en lokal stripklub, og det forsøgte han nu desperat at skjule for sin kone.

Spild ikke politiets tid

Simuleringen af ​​en forbrydelse og den falske anmeldelse blev hurtigt afsløret, og manden har nu langt større problemer end en sur kone.

Politiet minder om, at man ALTID vil efterforske den slags anmeldelser, og hvis det viser sig at være løgn, bliver offeret pludselig til lovovertræder, der kan straffes i retten.

En efterforskning medfører en mobilisering af både personale og materiel, der i stedet burde bruges på andre politiopgaver, og det koster i øvrigt skattekroner, der sagtens kunne bruges på andet.

Så bedre at opføre sig ordentligt og tage skraldet - og ikke misbruge politiets tid. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.