Dansk flugtbilist anholdt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/03/2019 - 10:42
Krimi og katastrofe
KRIMI: Politiet har nu identificeret og anholdt den bilist, der påkørte en politibetjent i Málaga og derefter flygtede fra stedet.
Guardia Civils særlige efterforskningsgruppe for trafikulykker har identificeret en 22-årig dansker som mistænkt flugtbilist til en ulykke i Málaga i weekenden.
‘Grupo de Investigación de Accidentes de Tráfico de la Comandancia’ har anholdt den unge mand, der af Sur.es beskrives som “af dansk oprindelse” og bor i Málaga By.
Han er angiveligt ansvarlig for at have påkørt en Guardia Civil-betjent søndag i Carlos Haya-tunnelen efter en biljagt.
Sur.es erfarer, at de nærmere omstændighederne og årsagen til flugten fortsat efterforskes, ligesom det undersøges, hvorvidt der var passagerer i bilen.
Fik ham stoppet, men...
Dramaet udspillede sig tidligt om morgenen søndag efter en biljagt, der altså sluttede brat i Carlos Haya-tunnelen, hvor politiet i første omgang formåede at bringe bilen til standsning.
Men pludselig stod bilisten igen på speederen og undslap fra stedet, og ramte en betjent i farten.
Betjenten kom heldigvis ikke alvorligt til skade, så politiet genoptog forfølgelsen for at få smækket håndjern på flugtbilisten.
Efter finkæmning af veje og gader i byen fandt man flugtbilen i Virreina-området, og efterfølgende er det altså lykkedes at anholde den unge dansker.
Der er ingen oplysninger om, hvorfor manden valgte at flygte, men der er ingen tvivl om, at den beslutning kommer til at koste ham dyrt i form af bøde og muligvis fængselsstraf.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Flyfabrik indviet - Sover piloter under flyvningen? - Mine-snusende rotter
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
El Castillo de Almodóvar del Río - filmslottet
Hvilket slot med respekt for sig selv har ikke en legende?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















