Dansk kvinde død
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 01/08/2016 - 10:37
Krimi og katastrofe
TRAGEDIE: Søndag var en dansker ude at gå med sin mand, da hun pludselig faldt ned i en slugt. Borgerservice har bekræftet dødsfaldet.
50-årig kvinde er på tragisk vis omkommet, da hun og hendes mand var ude at vandre på Mallorca. Parret opholdt sig i et svært fremkommeligt område uden mobildækning.
Borgerservice bekræfter
Spanien i Dag har kontaktet Udenrigsministeriets borgerservice i Danmark, hvor man mandag formiddag ikke kunne hverken be- eller afkræfte, at en dansker kulle være omkommet på Mallorca i går. Først klokken 15:20 vender medarbejderen tilbage:
- Vi kan bekræfte, at en dansk kvinde er omkommet på Mallorca søndag, og de pårørende er blevet underrettet. Da det er en personsag har vi tavshedspligt, og jeg kan ikke udtale mig yderligere, lyder meldingen fra borgerservice.
Alvorlige kvæstelser i hovedet
Den tragiske begivenhed indtraf ifølge Cronicabalear.es i bjergene mellem kommunerne Andratx og Estellencs. Kvinden faldt pludselig to til tre meter ned i en kløft, og hendes mand skyndte sig at kravle ned til hende. Han forsøgte at ringe efter hjælp, men der var ikke noget signal.
Ifølge avisen Diario de Mallorca slog kvinden hovedet under styrtet og pådrog sig alvorlige skader, så hun må være faldet megt uheldigt. Kvæstelserne i hovedet menes at være årsag til, at hun efterfølgende døde, inden hjælpen nåede frem.
Skreg på hjælp i seks timer
Parret, der begge er danske statsborgere, var alene på tur. De var gået gennem landsbyer i bjergene, havde camperet og gået forskellige ruter, da ulykken pludselig indtraf.
Først da en person, der befandt sig i nærheden, hørte mandens råb om hjælp, blev beredskabstjenesten tilkaldt.
Da havde manden siddet i fem til seks timer sammen med liget af sin hustru - det er endnu uklart, hvornår kvinden helt præcist døde. Sikkert er det dog, at da redningsfolkene endelig nåede frem omkring klokken 19, var hun død.
Vanskelig evakuering
Både brandvæsenet, Guardia Civil og ambulancetjenesten var involveret i redningsaktionen, men man måtte også tilkalde en helikopter, da danskerne var i et meget utilgængeligt område, og man kunne ikke komme frem til dem.
Først blev liget af kvinden fjernet fra stedet og dernæst manden.
Guardia Civil står for efterforskningen. I dag skal liget af kvinden obduceret for at fastslå den præcise dødsårsag.
Spanien i Dag følger op på sagen. Husk at like vores facebookside
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.