Dansk serie vinder spansk pris
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 19/09/2017 - 12:18
Kunst & kultur
UNDERHOLDNING: ‘Ja, nej, måske’ lyder måske ikke særligt vinder-agtigt, men film-folk i Málaga er svært begejstrede for dansk serie om den moderne datingscene.
- Tænk, hvis der var nogle, der blev gift på grund af min serie. Det ville være smukt. Eller bare fik god sex. Og helst også nogle andre end mig.
Sådan teasede manuskriptforfatter Mads Rosenkrantz Grage sin nye serie om den såkaldte Tinder-generation, inden den fik premiere.
Husk at like vores facebookside
Nu har den danske webserie vundet en pris i Fuengirola, Málaga, så et eller andet har den i hvert fald opnået.
Serien handler om manuskriptforfatterens alterego Mads Youssef Wayne Hvidtfeldt, som bliver dumpet af sin store kærlighed Clara til fordel for en feteret filminstruktør.
Derefter starter han et deprimerende og patetisk singleliv via dating-app’en Yes No Maybe, der er ligesom Tinder – bare med måske-knap. Og det fører til den ene ydmygelse efter den anden...
To priser
Prisen, som serien nu har vundet, er uddelt i forbindelse med Fuengirolas sjette filmfestival i rækken af Fuengirolas Internationale Film Festivaler.
Arrangørerne har opdaget en stigende trend i webbaserede komedieserier og har derfor lavet den mindre Fuengirola Web Fest.
Serien har både vundet for bedste produktion og bedste instruktør.
‘Yes No Maybe’s første sæson består af otte afsnit, der hver varer små 15 min. Og hvorfor har vi så ikke smidt en video ind her i artiklen, så I læsere kan se, hvad det hele handler om?
Tjoh, det der Mads nævnte med sex er bestemt er gennemgående tema i serien... Vinder nysgerrigheden, kan du gå ind på seriens facebook-side og se lidt video.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.