Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Danskere del af velorganiseret narko-ring

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/09/2015 - 01:00

Krimi og katastrofe

VIDEO: To danskere sidder i øjeblikket fængslet på Kysten, hvor politiet mistænker dem for at for at være en del af en meget velsmurt, kriminel maskine.

Mere end to års efterforskning endte med at politiet slog til mod en kriminel organisation og anholdte 21 af dens medlemmer.

To af de 21 anholdte er ifølge Ekstra Bladet danskere, og dansk politi bekræfter over for avisen, at et par danskere er anholdt. Gruppen havde specialiseret sig i transport af hash og narkotika fra Málaga til Danmark.

Læs også: Danskere fængslet på Costa del Sol

Kom på sporet af gruppen ved tilfældighed

Efterforskningen af gruppen har stået på i omkring to år, og politiet kom på sporet af gruppen ved lidt af en tilfældighed. Betjente var nemlig i gang med en overvågningsopgave i en helt anden sag, da en af betjente pludselig fik øje på en dyr bil uden nummerplader.

Det skete i 2013 og blev startskuddet til to års efterforskning, som foreløbigt er kulmineret med anholdelse af 21 personer ved forskellige aktioner.

Se politiet storme et hus og anholde en af de mistænkte i videoen her:

 

Hash og penge beslaglagt

Politiet har slået til mod gruppen ad flere omgange, og det har givet bonus. I alt har betjente konfiskeret et halv ton hash og omkring 220.000 euro gennem flere operationer.

En af de store fangster kom, da en af gruppens medlemmer blev anholdt i Barajas-lufthavnen i Madrid med ikke mindre end 68.000 euro i kontanter. Man må højest rejse med 10.000 euro uden at oplyse myndighederne om det.

Udover penge og hash har politiet også konfiskeret køretøjer til en samlet værdi af 500.000 euro.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.