Demokrati så småt på vej i Spanien

Næppe er der blevet drukket så mange kopper kaffe efter et valg som efter valget til kommuner og regioner den 24. maj. 

Størstedelen af de absolutte flertal forsvandt som dug for solen og har tvunget politikerne til at TALE sammen om, hvordan de muligvis kan SAMARBEJDE hen over midten.

Let er det bestemt ikke, når man har været vant til at kunne gøre, hvad man ville med absolutte flertal.

Svært, fordi politikerne ikke er vant til at skulle GIVE sig i forhandlinger om brede løsninger. Og fordi det for mange har været helt utænkeligt, at en RØD skulle samarbejde med en BLÅ - eller omvendt.

Det ville da være helt mageløst at gå på kompromis med sine idealer.

Nu har folket altså talt. Gennem de nye store partier Ciudadanos og Podemos har de smadret det gamle toparti-system og tvunget de folkevalgte til at forandre sig.

Spørgsmålet er så, om de evner det.

Andalusien

Det er endnu ikke lykkes for PSOE-lederen Susana Díaz efter det utidige regionsvalg i Andalusien den 25. marts. Ved tre afstemninger om hendes bemyndigelse til at blive regeringsleder i parlament i Sevilla, har hun fået absolut flertal imod sig hver gang.

Hun har endnu ikke forstået, at hun er nødt til at GIVE mere for at opnå et flertal.

Moncloa-runde

Det ser heller ikke ud til, at landets premierminister og PP-leder, Mariano Rajoy, er så heldig at have evnerne.

Efter PPs katastrofale tilbagegang efter valgene den 24. may, har Rajoy inviteret partiledere til en drøftelse af valgresultatet i regeringspaladset Moncloa. 

Ingen tør sige det officielt, men både fra parti- og regeringskilder forlyder det, at Podemos-lederen, Pablo Iglesias, ikke står på listen over de inviterede.

Så kan man godt sige, at banen er kridtet op til parlamentsvalget sidst på året, hvor Podemos, ifølge meningsmålingerne, i øjeblikket står til at blive landets tredje-største parti.

Rajoy har for nylig annonceret, at der vil ske “forandringer i hans rækker”. Hvorvidt det er i partiet eller regeringen er ikke meldt ud.

Næppe har han i tankerne selv at forlade lederposten - selv om det uden tvivl kunne hjælpe partiet at slippe af med ham. Han er immervæk ikonet for de utallige korruptionsskandaler, der har fundet sted i hans regeringstid med de mange PP-folk.

På økonomi-siden har han gjort mange gode ting for Spanien. Han har da også været holdt i ørerne af EU, der har stillet skrappe krav til politiken.

Dér hvor han tog fejl var, at han troede han kunne lade landets dårligst stillede betale for opretningen af den økonomiske krise. Det er kommet tilbage som en boomerang gennem Podemos, der blandt andet nu står til at få borgmesterposten i Madrid.

De nye borgmestre

På næste lørdag den 13. juni konstituerer kommunalbestyrelserne sig. Det er sidste frist, fordi borgmestrene skal være valgt senest 20 dage efter kommunalvalgets afholdelse.

Det bliver spændende at se, hvad de politikerne har fundet ud af til den dag. Og dér kommer vi tilbage til de mange kopper kaffe.

Der er virkelig blevet snakket på kryds og tværs om, hvilke samarbejder der kan etableres, og hvilken politik, man kan blive enige om.

Det er virkelig godt!

Propaganda 

Endnu bedre er det, at der fortsat skal samarbejdes i de kommende fire år. Nu er der ikke længere mulighed for, at ét parti bare kan gennemtrumfe ny lovgivning eller anvende kommunale medier til ensidig parti-propaganda.

Som eksempelvis i Mijas Kommune, hvor den ugentlig avis ‘Mijas Semanal’ har været ét stort propagandaskrift for borgmesteren Angel Nozal og PP.

I Mijas bliver det også spændende at se, hvem der bliver borgmester. Lader PSOE og Ciudadanos Nozal fortsætte, eller indgår de en pagt, hvor en af de to partiers ledere napper borgmesterposten?

Bliver de enige om det, har de flertal med 12 stemmer mod PPs 11. Bliver de ikke enige om noget - eller bare foretrækker at Nozal fortsætter som en slags marionetdukke i det daglige politiske arbejde - bliver Nozal automatisk ny borgmester, fordi han fik flest stemmer.

Dødvande?

Jo, demokratiet er så småt på vej i Spanien. Nu handler det bare om at få det til at fungere.

Man kan nemlig godt forestille sig, at mange andre politikere er lige så stivnakkede som Susana Díaz i Sevilla. I disse tilfælde er det ret enkelt: så vil der bare ikke ske nogen som helst ny lovgivning.

Og det kan meget vel være, at det bliver sådan et stykke tid.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt