Derfor er det gået så galt i Spanien

PrintPrint Share this
KLUMME: Vi har gået med maske siden marts, sprittet hænder og holdt afstand. Hvorfor stiger tallene så fortsat? Vi forsøger at komme med nogle bud.

Vi er flere gange blevet spurgt om, hvorfor det er gået så galt i Spanien, og det er den direkte anledning til dagens klumme.

 

På redaktionen er vi ikke klogere end andre og i hvert fald ikke sundhedseksperter, men vi har jo siden corona-krisens start fulgt udviklingen tæt og detaljeret for at kunne informere vores læsere bedst muligt.

 

Det har været os to, Kathrine og Torben, der har skrevet artiklerne, men vi har også med tak haft et vigtigt bagland til støtte.

 

I denne klumme har vi sikkert ikke alle de mulige årsager med til udviklingen i Spanien, men vi har gjort, hvad vi kan for at have det meste med. Du er velkommen til at supplere i en kommentar.

 

Mange af årsagerne kan være sammenfaldende med årsagerne i Danmark eller ethvert andet land.

 

Da der er tale om en klumme, må vi også understrege, at nogle af begrundelserne kan være præget af egne meninger og personlige erfaringer.

 

Den politiske situation

Spaniens politiske og ikke mindst partipolitiske struktur har nærmest gjort demokratiet og handlekraften umulig under corona-krisen. Der har hverken været vilje fra højre eller venstre side i Kongressen til at finde brede forlig i borgernes interesse.

 

Det har vi på redaktionen kunne konstatere, når vi har fulgt med i de direkte debatter fra Kongressen. Partipolitiske interesser - og en frygtelig gang skældud - har været dominerende.

 

Endnu værre blev det, da ansvaret for den sundhedsmæssige tilstand efter alarmtilstandens ophør overgik til de regionale regeringer. Pludselig var beslutningerne tættere på befolkningen, og det skræmte de regionale regeringer fra at træffe de nødvendige beslutninger af frygt for at miste vælgere.

 

Spaniens klassesamfund

Der er meget større forskelle på rig og fattig, end vi kender det fra Danmark. “Fattige” er en stor gruppe i Spanien. Lavindkomster, arbejdsløse, immigranter og så videre. 

 

Mange bor under trange forhold i socialt belastede kvarterer. Det ses blandt andet ved Madrids nedlukning af 37 belastede distrikter mandag i denne uge. For at kunne håndhæve restriktionerne om ikke at forlade kvartererne har det været nødvendigt - udover lokalpolitiet - at udkommandere både Guardia Civil, Nationalpolitiet og militæret.

 

Ligesom under Finanskrisen har mange familier været tvunget til, at flere generationer flytter sammen. Bedsteforældre, børn, børnebørn og oldebørn på lidt plads og med presset økonomi - måske kun bedsteforældrenes pensioner.

 

Mens det i Danmark er muligt for enhver at få foretaget en PCR-test, er det en anden snak i Spanien, hvor den skal læge-godkendes, og den gives ikke bare lige. Ønsker børnefamilie alligevel at få taget tests for alle tilfældes skyld, koster det let en månedsløn for mange. 

 

Og selvom man har været i tæt kontakt med én, der konstateres smittet, er det ikke automatisk grund til at blive testet. Nogle steder kræver man, at du skal have symptomer for at blive testet.

 

Den spanske livsstil

Spanien er det land i verden, der har flest barer og restauranter med én pr. 175 indbyggere - i hvert tilfælde før corona-krisen - svarende til 277.539 i alt.

 

Barer, hvor mødre mødes efter at have fulgt børnene i skole, hvor man mødes til morgenmaden klokken 10 eller på vej hjem fra arbejde. Eller pensionisterne, der ikke har andet at lave. 

 

Eller på bænke i byen. Det sociale udendørs sammenhold er stærkt. Man mødes mere end eksempelvis i Danmark.

 

På den anden side kan livsstilen også være en fordel, for når vinteren falder på i Norden, er man tvunget til at mødes indendørs i lukkede rum, og det øger smitten.

 

Fra alarmtilstand til Den nye Adfærd

Efter at have været mere eller mindre spærret inde i 99 dage i foråret stod alle nærmest på nakken af hinanden for at komme ud og leve lidt igen. 

 

Den mentale overgang fra at sidde isoleret hjemme har måske ikke rigtigt kunne følge med, da vi pludselig måtte komme ud og gå på bar og se venner og familie igen. 

 

Mange har nok tænkt, at “nu er det overstået” og sluppet tøjlerne lidt for meget.

 

Især med tanke på de familier, der har været spærret inde under trange kår og børn, der ikke har været i skole.

 

Turismens indflydelse

Turismen i Spanien er jo delt op i både den indenlandske og udenlandske turisme. I denne sommer har den indenlandske været langt den største.

 

Smittede eller smittebærere er flygtet fra storbyerne til deres sædvanlige ferieområder ved kystområderne langs Middelhavet samt til Balearerne og De Kanariske Øer.

 

Med den samtidige lettelse fra perioden med indespærring er opmærksomheden på den fortsatte smittefare måske gået lidt i glemmebogen under ferierusen, selvom spanierne har været meget disciplinerede i forhold til pålagte restriktioner - herunder brug af maske.

 

Flere undersøgelser har vist, at det er knebet mere for de internationale turister, der ikke hjemmefra har været påbudt brug af masker og derfor lod masken ligge, fordi man ikke mente, det var meningsfuldt.

 

Fri bevægelighed

I samme ombæring blev den fri bevægelighed genindført den 21. juni, så der lige pludselig ikke var nogen regionale begrænsninger - alle kunne køre og rejse, hvorhen de ville uden noget krav om noget.

 

Der blev posen så at sige rystet, og de smittekæder, der uden tvivl stadig fandtes, blev spredt for alle vinde.

 

For hurtig genåbning

Presset fra befolkningen for at kunne holde sommerferie, genstart af turismen og økonomien generelt gjorde, at tøjlerne blev smidt og det måske alt, alt for hurtigt.

 

Modsat i Danmark og andre lande genåbnede barer, diskoteker og så videre, og netop de steder er af eksperter blevet vurderet som nogle af de såkaldte superspredere. Her mødes man med mange, der ikke er i ens ‘cirkel’, og man står tæt.

 

Flere lempelser har man også efterfølgende måtte trække tilbage og gennemføre nye restriktioner igen.

 

Natteliv og unge

Det leder os direkte til det næste punkt over mulige forklaringer på, hvorfor det er gået så galt: De unge generelt og nattelivet i særdeleshed.

 

Som nævnt står man tæt, musikken er høj, så man råber, og man mødes og rører ved folk, der ellers ikke er en del af ens faste omgangskreds. Og så er smittesporing nærmest umuligt.

 

Og med alkohol går de fleste gode corona-manerer hurtigt fløjten. I den seneste måneds tid er der også her kommet nye begrænsninger som lukkekrav klokken 01:00, alle skal sidde ned, bære maske, kapacitetskrav og så videre. Bedre sent end aldrig, men alligevel.

 

Personligt har vi oplevet, at alle er gode til det med at overholde maskekravet - lige med undtagelse af de unge - det er måske lidt sejt, som at tage cykelhjelmen af, inden man cykler ind i skolegården?

 

Jetset og læbestift

Det har også vist sig, at smittetrykket i især Marbella, Málaga, er højt, og hvorfor så det? 

 

Årsagen kan være, at det er et notorisk festområde, hvor hele verdens jetset mødes, og måske mener nogle i den gruppe, at alle regler ikke gælder for dem? 

 

De fleste kvinder ved efterhånden, at maske og læbestift ikke er den bedste kombination...

 

Koncerter og bio

 

Andre steder, hvor man mødes mange er i biografen, til livekoncerter og andre kulturelle arrangementer. Alt er fortsat underlagt kapacitetsbegrænsninger, men i biografen behøver man eksempelvis ikke sidde med maske på. 

 

For de af os, der vælger VOSE - altså film på originalsprog - er risikoen dog mindre, da der sjældent er rift om pladserne til de fremvisninger.

 

Men det er trods alt et par timer, hvor man sidder med fremmede indenfor.

 

De brede spanske familierelationer 

En anden mulig årsag er den spanske storfamilie. Et mindre spansk bryllup består eksempelvis gerne af et par hundrede af “de nærmeste”. Det er kutyme, at mange er samlet til livsbegivenheder, og det er også kendt som supersprederbegivenheder.

 

Begravelser, bisættelser og konfirmationer er også i den seneste måneds tid igen blevet begrænset med loft på antal gæster, da også her normalt samles mange.

 

Oven i alt det skal tillægges den spanske sociale ‘form’ med kindkys og kram - det er dog blevet begrænset en del, og spanierne er i dag blevet gode til at hilse på andre måder. Men det der med tradition for nærhed, ændres nok ikke lige fra den ene dag til den anden.

 

Og der skal jo ikke mere end én forglemmelse til.

 

Med stor tak til vores Amigos, der også har støttet os under corona-krisen, ønsker teamet bag Spanien i Dag dig en god weekend.

Kathrine Hesner og Torben Wilkenschildt

 
 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software