Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Desperat mand snydt for husleje i to år

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 14/11/2014 - 10:31

Bolig

BOLIG: Snylter bor fortsat i den pressede udlændings hus, som om intet var sket.

En udenlandsk udlejer har afholdt en hidtil uset enmands-demonstration i protest mod en lejer, der ikke har betalt husleje i to år.

 

66-årige britiske David Lomas valgte at gå på gaden, fordi hans lejer skylder ham 10.000 euro i husleje, uden at han kan gøre noget for at få lejeren ud og sit hus tilbage.

 

Bakket op af sine fire børn i alderen seks til 12 år marcherede Lomas fra sin tre-værelses ejendom op til rådhuset i Campillos med et krav om retfærdighed.

 

Ud over gælden på de 10.000 euro er Lomas ved at blive vanvittig, over at hans lejer opdrætter hundredvis af fugle i huset.

 

Lejeren driver en af

Ejer og lejer har tidligere været involveret i et juridisk slagsmål, da lejeren, der er en lokal mand fra Campillos, lod være med at betale husleje fra december 2012.

 

Trods tonsvis af klager, anmeldelser og kostbar hjælp fra en advokat, er sagen endnu ikke kommet for en domstol.
Den tidligere fastsatte dato i april blev udsat, efter at spanieren havde anket.

 

- Pointen i min protest er at genere manden og få myndighederne til at vågne op. Det er helt fredeligt, men jeg må gøre noget, siger desperate Lomas.

 

- Jeg tror ikke, jeg nogensinde for de penge, han skylder mig. Alt hvad jeg ønsker nu, er at få mit hus tilbage, så jeg har noget at give mine børn, når de vokser op, siger den desperate 66-årige brite.

 

Ægteskabet halter

Den tidligere sømand siger til avisen The Olive Press, at sagen om den skyldige lejer og hans fugle er ved at koste ham sit ægteskab.

 

- Min kone og jeg er separeret på grund af alt det her, og det er meget stressende og helt uudholdeligt. Han tror bare, at jeg giver efter og går min vej, så han kan bruge huset selv, men det vil aldrig ske.

 

Da lejeren blev konfronteret på ejendommen, bekræftede han, at han solgte fugle, men nægtede at give yderligere oplysninger.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.