Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Donna er fundet

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 30/05/2017 - 01:00

Samfund og Politik

SAVNET PERSON: Nicole Herrick ledte desperat efter sin mor, der var forsvundet i Málaga. Nu er der endelig godt nyt.

“Hjælp! Min mor er savnet. Hun blev sidst set i Málaga den 17. maj.”

Sådan skrev Nicole Herrick til Spanien i Dag, og vi lavede en efterlysning.

Husk at like vores facebookside

Artiklen blev delt mange gange på facebook, og imens valgte Nicole at tage et fly fra USA til Spanien. Selvom hun er gravid, blev hun nødt til at satse. Hun var alt for bekymret for sin mor.

Hun ankom til Málaga fredag aften, og det viste sig at være et godt sats.

Natten til søndag klokken 00:45 kontaktede Nicole Herrick Spanien i Dag og fortalte, at de nu havde fundet hendes mor, Donna Hoyvik. 

Mandag aften kom der en uddybning fra Nicole:

“Vi fandt Donna lørdag i Peñon del Cuervo i Málaga. En kvinde ved navn Laura havde set min mor der for nogle dage siden og lod hende låne sin telefon for at ringe til kæresten på Gibraltar.

Vi ringede tilbage til Laura, da vi var ankommet til Spanien, og hun viste os vej til parken, hvor min mor holdt til. Politiet og ambulancepersonalet var fantastiske og hjalp os med at få mor til hospitalet for at få den pleje, hun har brug for.

Vi forsøger nu at organisere at få hende tilbage til USA, hvor hun kan fortsætte sin behandling. Tak til alle jer, der holdt udkig efter min mor og til dem, der hjalp os.”

Tak til alle Spanien i Dags læsere, der hjalp med at dele opslaget.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.