Dræbt af tiger
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 04/07/2016 - 11:18
Krimi og katastrofe
TRAGEDIE: Dyrepasser mistede livet, da hun glemte at lukke døren til en tiger-indhegning og blev angrebet. Det var en tilfældig kollega, der gjorde det forfærdelige fund.
Uanset hvor meget erfaring du har med farlige dyr, kan selv den mindste fejl få alvorlige konsekvenser.
Sent lørdag eftermiddag blev en ansat i dyreparken Terra Natura angrebet af en tiger og døde af sine kvæstelser, efter hun havde glemte at lukke døren til tigernes indhegning.
Ifølge kilder tæt hændelsen i parken, der ligger i Benidorm i Alicante-provinsen, skete angrebet klokken 17 lørdag, da den kvindelige dyrepasser efterlod døren halvt åben. Hun blev kort efter fundet af en kollega, der kontaktede nødcentralen, hvorefter tigeren blev bedøvet af dyrelæger.
Ukendt årsag
Ambulancer blev tilkaldt med det samme, men da de ankom til parken, kunne de blot konstatere, at kvinden var død af sine skader.
Terra Natura skriver i en pressemeddelelse, at parken “følger en meget striks sikkerhedsprotokol for håndteringen af dyr,” og af årsager, som “er under efterforskning”, “kom den ansatte i direkte kontakt med dyret, da hun gjorde rent i burene.”
Området, hvor angrebet fandt sted, er ikke tilgængeligt eller muligt at se for offentligheden, forklarer den samme kilde til El País.
Håber på snarlig afklaring
Alberto Gaforio, parkens manager, sagde søndag, at han håber og tror på, at omstændighederne ved den “fatale hændelse” kan afklares “så hurtigt som muligt”, da efterforskningen lige er påbegyndt.. Han forklarede også, at offeret havde otte års erfaring som dyrepasser.
- Hun havde været hos os i otte år, hvor hun arbejde med katteracen og alle slags racer. Hun var meget professionel med en masse erfaring, og vi ved stadig ikke, hvad der præcist skete.
Gaforio udtrykte samtidig sin sorg på vegne af parkens ansatte til dyrepasserens familie og sagde, at de alle var “bekymrede og knuste over det, der var sket.”
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.