Ulykke: 49 kvæstede og to døde
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 06/06/2016 - 10:13
Fly & trafik
TRAFIK: Søndag mistede to mennesker livet og 49 blev såret, efter en bus kolliderede med en lastbil i Sydspanien.
Søndag ramte endnu en tragedie de spanske veje, da en bus med 55 personer kørte sammen med en nedbrudt lastbil nær byen Montoro i Córdoba-provinsen.
Ulykken har kostet bussens to chauffører livet, mens 49 passagerer er blevet såret og efterfølgende indlagt på Reina Sofía-hospitalet i Córdoba.
23 af dem er blevet udskrevet indtil videre, mens fire fortsat er i kritisk tilstand, skriver El Pais.
Passagererne bestod af 31 marokkanere, 16 spaniere, to singaporeanere, og en fra Mauretanien, Ecuador, USA, Rumænien, Elfenbenskysten og Colombia.
Bussens front var totalt-smadret
Så først lastbil for sent
Uheldet skete cirka klokken tre tidligt søndag morgen på A-4 motorvejen, hvor bussen var på vej fra havnen i Algeciras til Madrid.
Lastbilen var brudt ned, og chaufføren placerede det store køretøj midt mellem nødsporet og den inderste højre vejbane.
Lastbilchaufføren skyndte sig straks ud for at sætte det påkrævede nødskilt for at advare andre bilister.
Bussens sæder og private ejendele blev kastet ud i rabatten
Uheldigvis nåede han det ikke, før bussen kollidere med lastbilen i høj fart. Sandsynligvis fordi buschaufføren ikke nåede at se lastbilen, før det var for sent. Lastbilchaufføren slap fra uheldet uden skader.
Stort opbud
Færdselspolitiet og det lokale brandvæsen ankom straks til ulykkesstedet, hvor en strækning på cirka en kilometer blev blokeret, de kvæstede blev reddet fri og deres pårørende blev kontaktet.
Bussens to chauffører blev erklæret døde på stedet.
I marts mistede 13 internationale studerende livet og flere end 20 blev kvæstet, da deres bus forulykkede i Catalonien på vej hjem fra en festival.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.