Drama på stranden
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/07/2016 - 11:17
Krimi og katastrofe
VIDEO: Strandgæster i Marbella fik sig noget af et chok i går, da en kæmpe, kulsort røgsøjle pludselig skyggede for solen.
Strandbar gik op i røg i går. Chirinquito’en er velkendt blandt mange og ligger nær Marbella-buen og ved siden af Dolce Vita.
Dramaet udspillede sig på Playa del Cable i Marbella søndag kort efter middag.
Det er den strand, hvor man ude i havet kan se den gamle platform, der engang fungerede som endestation for kabelbanen, der transporterede jermmalm fra bjergene og ned i ventende både.
Se video fra stranden og platformen her (lidt lang intro, så du kan med fordel starte videoen et minut inde):
Kulsort røg
.jpg)
Branden startede tilsyneladende i køkkenet
På trods af at der hurtigt blev slået alarm, og at brandfolkene var hurtigt fremme, var der ikke meget at gøre. Branden var simpelthen for voldsom, og der er stort set ikke noget tilbage.
Det var kort efter klokken 12:30 at de ansatte på strandbaren El Muelle bemærkede noget hvid røg fra baglokalet, men da der ikke var mange kunder på det tidspunkt, benyttede medarbejderne lejligheden til at spise. Der var jo ikke længe til det store middags-ryk.
.jpg)
Branden kunne ses langt væk fra
Men på få minutter var den hvide røg forvandltet til en kæmpebrand, der begyndte at fortære hele stedet. Det eneste, medarbejderne faktisk havde tid til, var at løbe ud og tilkalde brandvæsenet.
Ifølge de foreløbige undersøgelse opstod branden i køkkenet, men medarbejderne siger dog, at der ikke var gang i noget som helst i køkkenet på det tidspunkt.
- Vi spiste, men der var ikke gang i nogen form for madlavning, fortæller en medarbejder med tårer i øjnene til Sur.es
Restauranten var netop blevet renoveret i år og havde først genåbnet i påsken.

De ansatte havde kun tid til at slygte
Bredte sig hurtigt
Trækonstruktionen med en kombination af siv under tagpladen forårsagede, at flammerne sprede sig med høj hastighed.
Brandfolkenes hurtige indsats forhindrede, at ilden nåede at sprede sig alt for meget, og ilden nåede kun at få lidt fat i en nærliggende bygning og tre køretøjer.
.jpg)
De sørgelige rester
Heldigvis kom ingen til skade, selvom stranden var fyldt med gæster på tidspunktet.
I alt deltog 14 brandfolk i slukningsarbejdet.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
″Jeg kan ikke mere″
″Jeg ville have trukket mig for længe siden, der har været ubærlige øjeblikke for mig og min familie.″
Dronningens fødeby og datterens tronfølgertitel
Turen går denne gang til det grønne Asturien med Oviedo som hovedstad. Charmerende torve, romanske kirker og smukke middelalderbygninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















