Dronning på plastikjagt
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 21/09/2020 - 11:21
Kendte & kongelige
KONGELIGE: Dronning Sofía var denne weekend på jagt efter affald på strandene i Málaga, og den tidligere regent er efterhånden en garvet indsamler.
For tredje år i træk har Dronning Sofía taget plastikhandsker på og smøget ærmerne op. For selvom man er kongelig, kan man godt få lidt sved på panden og gøre en indsats for miljøet.
Den tidligere regent deltog i kampagnen 'Héroe Libera' i anledning af ‘World Earth Day 2020’ og den internationale strandrensningsdag 'EU Beach Clean Up 2020’.
Det var hendes første officielle handling, som Kong Felipes mor deltager i efter sommerferien på De Baleariske Øer.
‘EU Beach Clean Up 2020’ er et af EU-initiativerne for den globale indsats for at reducere og stoppe forurening fra efterladt affald, herunder affald i verdenshavene. Det sker gennem en en tværfaglig strategi, der kombinerer innovation, frivilligt arbejde, beskyttelse, oplysning og opsøgende arbejde.
Det er som nævnt tredje år i træk, at Doña Sofía hjælper med at indsamle affald i naturen, hvor en del af arrangementer også kommer omkring arbejdet hos frivillige og dykkere, der kæmper mod problemet, der truer biodiversiteten.
Indsamlingen startede klokken 13:00 i Málaga og sammen med Reina Sofía var også administrerende direktør for Ecoembes, Óscar Martín, direktøren for Europa-Kommissionens repræsentation i Spanien, Francisco Fonseca Morillo, borgmester i Rincón de la Victoria, José Francisco Salado, koordinatoren for Marine Watch Network, Antonio Márquez, og repræsentanten for Ecodive, Gemma Infante.
Organisationerne er en del af LIBERA-projektet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.