Højeste kapitalvindingsskat
Skrevet af Pia Bruun, tor, 02/11/2017 - 01:00

Bolig SKAT
PLUSVALÍA: Beskatning af kapitalgevinster ved arv af fast ejendom holder hånden under kriseramte kommunale budgetter.
Nye tal viser, at indtægterne er fordoblet i løbet af de seneste år.
Opkrævning af 'Plusvalía' sendte sidste år mere end 160 millioner i kommunekasserne rundt om i Málaga Provinsen.
For bare fire år siden lå beløbet på det halve, nemlig 80 millioner.
En stor del af stigningen skyldes en opjustering af 'El Valor Catastral' - grundværdierne – i en periode, hvor markedspriserne ellers har været for nedadgående.
I flere kommuner ligger afgiften tæt på lovens maksimumsbeløb, som er fastsat til 30 procent.
I Mijas er beløbet på 27 procent, i Benalmádena på 27,5 og i Velez-Málaga på 25 procent.
De fleste kommuner tilbyder forskellige bonusordninger på 95 procent ved arv til børn eller ægtefælle eller ved andre særlige forhold.
I de fleste tilfælde gælder fradraget kun for primær bolig og arvingen skal have boet sammen med den afdøde i mindst to år.
Undtagelser
To kystkommuner, Rincon de la Victoria og Torremolinos, giver ingen fradrag ved arv til ægtefælle eller børn.
I Mijas er situationen ikke meget bedre.
Her besluttede den nye kommunalbestyrelse under ledelse af borgerpartiet 'Ciudadanos' i 2015 at tredoble skatteprocenten fra 9 til 27 procent.
Baggrunden var, at stigningen skulle kompensere for den nedsættelse af ejendomsskatterne, som ville betyde at kommunen gik glip af syv millioner euro.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.