Hvor hulen blev han af?

Sidste uge fortsatte vi vores tur i katedralen i Sevilla, og ligesom så mange andre faldt interessen for det enorme gravmonument, der er rejst over den første admiral over verdenshavene: Christoffer Columbus.

Læs første og anden del her

Vi fulgte admiralens lange rejse efter hans død og endte i katedralen, hvor han nu hviler i kisten båret af de fire heraldoer fra 1500-tallets kongeriger i Spanien.

Eller gør han nu også det? 

Her, der eller alle vegne

I Santo Domingo hævder man, at Columbus stadig ligger der, mens andre hævder, at han slet ikke er blevet sendt fra gravstedet i Valladolid. 

Et umiddelbart godt mysterium, men i 2003 blev luften dog taget lidt ud af mysteriet. 

Årsagen til forvirringen var, at i 1877 fandt arbejdere i katedralen i Santo Domingo en kiste under gulvet ved alteret. Kisten bar Columbus' efternavn, Colón, og der opstod derfor mistanke om, at man ved en fejl var kommet til at flytte sønnen Diego til Cuba og derfra til katedralen i Sevilla.

Katedralen i Sevilla troner smukt i hjertet af byen

Det mener man stadig i Santo Domingo, hvor man har rejst et gigantisk lys-fyr over den opdagelsesrejsende.

For at gøre forvirringen total mener nogle historikere, at Columbus stadig ligger det sted, hvor han døde, og at resterne aldrig blev flyttet fra Valladolid. 

Der findes nemlig ingen dokumentation for, at kisterne er blevet transporteret over Atlanterhavet, og det er jo i sig selv underligt nok.

Det har fået nogle spanske historikere til at betvivle, at de afsjælede legemer nogensinde blev sendt til Amerika.

Men der blev støvet bevis op på, at admiralens efterkommere betalte for en sjælemesse i katedralen i hovedstaden Santo Domingo. Og hvorfor skulle man betale for det, hvis ikke far og søn var blevet flyttet derover.

Men for at være helt sikker måtte man ty til den moderne videnskab.

DNA-prøver

I 1992 tilbød amerikanske videnskabsmænd at foretage en DNA-analyse på resterne af Columbus.

Det blev i første omgang afvist af de spanske myndigheder, som pure nægtede at åbne graven. 

Men i 2003 lykkedes det at få tilladelse, og man udtrak genetisk materiale fra tre knoglerester, som, man mener, tilhører Columbus, hans bror Diego og sønnen Hernando. De to sidstnævntes gravsteder i Sevilla kan ikke sås nogen tvivl om. 

Columbus’ bror Diego Colón blev født omkring 1455 formentlig i Genova. Han var guvernør i Santo Domingo og måske præst. Ellers ved man meget lidt om ham, og han har heller ikke haft mediernes interesse før her for nylig.

Blev ladt tilbage i glemsel

Diego døde 1515 i Sevilla og blev begravet sammen med sin berømte bror og dennes søn i kapellet Santa Ana i La Cartuja.

Men da resterne af de to øvrige blev flyttet til Santo Domingo efter ønske fra Diegos enke, fik Diego lov til at ligge i glemsel i mere end 400 år.

Vi skal helt frem til starten af 1800-tallet, da den engelske handelsmand Charles Pickman købte og omdannede klosteret i La Cartuja til en keramikfabrik, der endte med at blive leverandør til det kongelige hof.

Mere end et århundrede senere beordrede en af Pickmans arvinger, at et gravkammer skjult i mudder og ler skulle undersøges.

Her fandt man de sørgelige rester af Diego. Et skelet uden hoved eller fødder.

Man var ikke helt sikker på, hvem der egentlig lå der i graven. Nogle mente, at det måtte være den berømte Columbus, men resterne blev samlet op og opbevaret i et zink-skrin, indtil man besluttede at foretage flere undersøgelser.

I 1980 flyttede Pickmans produktionen fra Sevilla til Salteras, og Diego fulgte med.

Skrinet blev gravet ned i haven og dukkede først op igen, da eksperterne i 2003 bad om lov til at undersøge indholdet og sammenligne det med de 150 gram knogler, der befandt sig i katedralen.

De genetiske undersøgelser fandt sted på Universitetet i Granada, hvor man også sammenlignede med resterne af Columbus’ søn, Hernando, der er begravet andetsteds i katedralen i Sevilla.

Hernando Colón

Vi meget mere om en af sønnerne til Columbus, Hernando Colón, som også blev begravet i katedralen.

Han var rejsende og eventyrer, kosmograf, matematiker, historiker, forfatter og forvalter af sin fars sager, men frem for alt han var en humanist. 

Hernando døde i Sevilla i 1539, men inden skrev han bogen ‘Admiralens historie’ om sin fars liv og rejser.

Den er god nok

Da arbejdet med at undersøge knoglerne var afsluttet, og var videnskabsfolkene enige. På trods af bevismaterialets elendige beskaffenhed, var det Columbus, der lå i sin kiste, og så vendte resterne af admiralen tilbage til mausoleet i katedralen i Sevilla.

Resterne af Hernando blev lagt tilbage i graven under kirkens bonede marmorgulv. Men resterne af Colombus’ bror – der jo ikke havde nogen anstændig grav at vende tilbage til – blev i 2006 lagt ned i en smuk urne af træ og porcelæn lavet på La Cartuja-Pickman-fabrikken, hvor den i nogle år var udstillet på fabrikkens keramikmuseum.

Men heller ikke her ender historien... 

Lige i starten af finanskrisen i 2009 lukkede fabrikken midt i en dramatisk arbejdskonflikt, som førte til tab af mange arbejdspladser. Og så på et tidspunkt mellem 2010 og 2011, da fabrikken var overgået til staten for at undgå plyndring, blev museets genstande flyttet. 

Men urnen med resterne af Diego Colón var væk.

Da de nye og nuværende ejere i 2012 overtog fabrikken La Cartuja-Pickman, var der fortsat intet spor af urnen, og på folkemuseet i Sevilla vises de keramiske stykker fra det gamle Museum fra La Cartuja, men der er ikke skyggen af Diego.

Kan ikke passe på de døde

Det var journalist Nieves Concostrina, specialist i begravelsessager, der gjorde offentligheden opmærksom på, at urnen var pist væk.

”Historiske knogler er forsvundet," skrev hun i magasinet 'Adiós Cultural', og kritiserede myndighederne for forsømmelse, når det gælder om at tage vare på vores alles kulturarv. 

Derfor har vi mistet Cervantes, Lope de Vega og Calderón. Selv når det gælder om at tage vare på de døde, er vi også fortabt, skrev Constotina.

Vi slutter her beretningen om Colombus’ gravmæle i katedralen i Sevilla, men historien er langt fra færdig.

En anden god gang beretter vi om Colombus’ færd over Atlanterhavet – den første, der førte til opdagelsen af en helt ny verdensdel. 

Ekspeditionen løb ind i et hav af problemer og vanskeligheder undervejs, ikke mindst fordi Colombus øjensynligt havde regnet forkert – ikke kun med hensyn til målet, men også turens længde. 

Eller havde han nu det? 

Var han nødt til at skjule sandheden for at overtale både kongepar og søfolk til at tage af sted på sit farefulde eventyr, som formentlig kun lykkedes takket været søfolkenes dygtighed?

Vil du med til Sevilla?

I løbet af efteråret arrangerer vi en forrygende tur til den andalusiske hovedstad, hvor vi snuser rundt i byens charmerende gader, spiser sammen med de lokale og naturligvis - et besøg i katedralen, hvor vi hører alle de sjove og kuriøse historier. 

Turen finder sted i overensstemmelse med anbefalinger fra myndighederne og vil være underlagt de restriktioner, der måtte være gældende på det tidspunkt.

MEN - vi hører gerne fra dig allerede nu, hvis du gerne vil med.

Send en forhåndstilgendegivelse til pia.bruun@gmail.com. 

Tilmeldingen er IKKE bindende og turen gennemføres kun hvis der tilslutning! PS: Efter sidste uges tilkendegivelser ser det ud til, at der er stor interesse for turen, gå giv lyd, hvis du er interesseret i at komme til at stå på listen.

Hvis du er blandt Amigos, så husk at oplyse dit ID-nummer, der giver dig førsteret til reservation. (Du finder det på AMIGOS Log ind under Oversigt.).

Hvis du vil læse kommentarer fra deltagere på nogle af vores tidligere udflugter læs her

https://www.spanienidag.es/udflugter