Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ekspert om Primera Air: Vi stævner firmaet hver dag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 19/07/2017 - 01:00

Fly & trafik

FLY: Hvor mange erstatningssager er der mod Primera Air, og hvordan reagerer selskabet på de professionelle klagefirmaer?

Spanien i Dag har søgt indsigt om Primera Air hos de professionelle firmaer, der hjælper passagerer med at få deres kompensation for forsinkelser, aflysninger og så videre.

Vi fik et hurtigt svar fra flyhjaelp.dk, hvor selskabets direktør, cand jur. Gustav Frederik Thybo, skriver følgende information til Spanien i Dags læsere:

“Vi hjælper for øjeblikket 700 passagerer med at indhente kompensation fra Primera Air. I alt har vi hjulpet 1.550 passagerer med at få kompensation fra flyselskabet som følge af forsinkelser og aflysninger. 

Primera Air er det flyselskab, som vi har tredje flest sager med, kun overgået af Norwegian og SAS. For øvrige statistikker klik her, hvor det også fremgår, hvor meget kompensation borgere i de enkelte kommuner har til gode.

Vi har tidligere haft en god dialog med Primera Air, hvor vi massebehandlede flere forsinkelser af gangen. Det sparede både flyselskabet og os for tid, men nu har tingene ændret sig. 

I dag oplever vi, at Primera Air ignorerer alle krav om kompensation både fra passagererne og fra os. Når flyselskabet ikke ønsker at kommunikere med hverken os eller kunderne, er eneste løsning for at indhente passagerernes berettigede kompensation at indbringe sagen for retten. Derfor stævner vi hver dag Primera Air.

I løbet af de seneste 12 måneder viser tal fra OAG (flydata udbyder), at Primera Air faktisk er et af de bedste flyselskaber til at ankomme til tiden, men når deres fly forsinkes, viser vores tal, at Primera Air er længst tid om at udbetale kompensationen. Vores tal er baseret på flere end 25.000 kunder.

Flypassagererne har mulighed for at starte sagen selv mod Primera Air, men det kan ofte ikke betale sig, i det flyselskaberne med stor sandsynlighed ignorerer eller uberettiget afviser at udbetale kompensation. 

Herefter starter en lang og hård kamp for at indhente kompensation, hvor det i mange tilfælde er nødvendigt at indbringe sagen for retslige instanser i hele Europa ofte på det lokale sprog, f.eks. spansk, fransk og italiensk.”

Spanien i Dag siger tak for informationen.

Tidligere er det lykkedes for nogle danskere at få deres kompensation fra Primera Air. Læs mere her

Læs her på hjemmesiden i morgen om, hvilke muligheder du har for at klage og få din kompensation.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.