Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ekstase endte i tårefyldt exit

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 17/06/2019 - 07:00

Sport & hobby

SPORT & FRITID: Trods nederlag og skuffelse endte det alligevel for mange med en god oplevelse - herunder for Spanien i Dags Premium-abonnenter, hvor nogle for første gang oplevede en fodboldkamp i Spanien.

En særlig oplevelse er det, at komme med på La Peña de Dinamarca-holdet fra Club Danés i Fuengirola-Mijas og derefter med bus tur/retur til Estadio Rosaleda i Málaga.

Det starter med en let anretning - lørdag var det lækre tarteletter - derefter giver formanden Morten Møller en briefing om aftenens kamp, og de fremmødte har mulighed for at tippe om kampens resultat med den chance, at vinde deres del af puljen.

Derefter ud i den ventende bus.

Undervejs i bussen øser Morten løs af sin viden om holdet og fodbold generelt. Umuligt ikke at blive klogere…

Super god stemning ved stambaren “Meson les Robles de León” skråt overfor stadion

Bussen med Málaga CFs spillerne ankommer med politieskorte og modtages af tusinder fans i ekstase

Vores glade Premium-abonnenter Terry og Hanne

16 Premium-abonnenter fik gratis billetter til kampen - og er kampklar!

 

Jens og hustru kom fra Gibraltar

Torben og Morten glæder sig over det gode samarbejde mellem Spanien i Dag og La Peña de Dinamarca

Video med hymnen

Fans synger Málaga CFs hymne, da spillerne kommer på banen

Hvordan gik kampen?

Det bedste du kan gøre her, er at læse Mortens egen beretning:

"Alle græd som pisket, da oprykning glippede" 

Video fra højdepunkterne

Kort resumé af kampen, der understøtter Mortens beretning

Usportsligt eller OK-regler?

Deportivo-spiller ynker sig i grønsværen

Hver eneste gang en spiller fra Deportivo endte i græsset efter en tackling - uanset hvor uforskyldt den var fra Málagas side - blev de liggende, som om de nærmest var bevidstløse. Og det tager tid at få både læger og redningsmandskab på banen med en båre.

En pibekoncert lød straks fra de 30.000 tilskuere - stadion var fyldt til sidste plads - fordi Deportivo gjorde sit til at bryde rytmen i spillet.

Det samme gjorde sig gældende under holdets udskiftninger, der nærmest foregik i snegletempo. Jo mindre tid fik Málaga til at score i.

 

Trygget stemning i pausen. Morten skuer efter sejren...

Fremtiden

Men sejren kom ikke. Til gengæld et nederlag, da Málaga CFs målmand tabte den bold, som han netop havde reddet, ind i nettet. Med 0-1 blev klubben henvist til at forblive i anden divison et år til.

Med en skuffelse kommer fremtiden, og hvis bare La Peña de Dinamarca klør på med deres hyggelige arrangementer, skal der nok komme mange, der sætter oplevelsen i højsædet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.