Englænder sov på tyskerbro
Skrevet af Pia Bruun, ons, 26/08/2015 - 01:00
Kunst & kultur
KULTUR: Fulde folk har det med at falde i søvn mærkelige steder. Denne mand er dog alligevel i en klasse for sig.
Vi har hørt om fulde turister, der falder i søvn i en brandert hen over bardisken eller på en bænk i parken.
Men aldrig før har politiet i Málaga fundet en turist sovende på toppen af de buer, der bærer den berømte Puente de Los Alemanes 'Tysker-broen' i Málaga.
Tyskere byggede broen
Det sker at der ligger hjemløse og fulde på broen, der fører hen over floden Río Guadalmedina i Málaga Centrum.
Broen har fået tilnavnet Puente de los Alemanes - 'Tysker-broen' - fordi den blev opført takket været tyske donationer efter den kraftige oversvømmelser i Málaga i1907, som kostede flere hundrede mennesker livet.
Donationerne var en tak til lokale fiskere fra Málaga, der havde hjulpet tyske søfolk under et forlis lige uden for byen. under et stormvejr den 16. december i år 1900.
Lå på en jernbjælke
Lokalpolitiet i Málaga blev sent lørdag kaldt ud, efter en tilfældig forbipasserende havde set en mand ligge på langs hen over de jernbuer, der går over broen.
Manden viste sig at være en 40-årig britisk turist, der havde fået rigtig meget at drikke under byfesten i Málaga. Politiet forsøgte først at kalde på ham, men uden held.
Af frygt for ikke at forskrække manden, der angiveligt var faldet i en meget dyb søvn, ringede politiet til brandvæsnet for at få fat på en stige.
Hvis manden lavede en uheldig bevægelse, kunne han falde flere meter ned på broen – eller i værste fald, styrte ned i floden – som på det tidspunkt af året er udtørret. Det ville være lig med den visse død.
Stangberuset
Det lykkedes brandvæsnet at vække manden og sætte ham ned i en stol ved stigen, så han kunne komme på sikker grund.
Da politiet talte til ham, kunne han næppe tale, og det var helt tydeligt, at han havde fået mere end rigeligt at drikke. Den britiske turist – som var indlogeret på et lille hotel i Málaga – er anmeldt for forstyrrelse af den offentlige orden.
Billedet af den sovende på buen over broen er lagt ud på de sociale netværk hvor den 40-årige har fået tilnavnet 'spiderman'.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.