Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er bare SÅ ked af det…

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 28/07/2020 - 07:00

Coronavirus Samfund og Politik Rejser & oplevelser

REJSEANBEFALINGER: Udenrigsministeriet har svaret på Spanien i Dags opfordring til, at der laves en differentieret rejsevejledning til Spanien.

Desværre er det et svar, der næsten ikke er værd at skrive om. Vi beder Udenrigsminister Jeppe Kofod om svar på helt uforståelige argumenter.

“Det bedste, der kan siges om mandagens udvikling i sagen om Udenrigsministeriets rejsevejledning til Spanien, er, at den danske rejsebranche omsider vågnede op efter vores klumme lørdag og STANDBYs publicering af den søndag og mandag.

Rejsebranchen var i hvert tilfælde hurtige til at føre sig frem i den danske presse med krav om, at rejsevejledningen til Spanien skulle være differentieret efter smittetallene i de forskellige regioner. Tilsyneladende havde de ikke set lidt frem i tiden tidligere. Men fint er det da!

Der er grund til at være lidt ked af, at de ikke havde været på forkant. Specielt for deres medlemmers vedkommende, der nu risikerer en ny katastrofal situation. A la den, som de oplevede den 29. maj, hvor Udenrigsministeriet kom med rejsevejledningen, der helt uden sundhedsfaglig begrundelse, frarådede alle ikke-nødvendige rejser til Spanien helt frem til den 31. august.

Jeg behøver næppe nævne de katastrofale konsekvenser, som den fik for både rejsearrangørerne og flyselskaberne. For ikke at nævne alle de danskere, der havde bestilt rejser.

I forbindelse med Spanien i Dags opfordring til en differentieret rejsevejledning, havde Udenrigsminister Jeppe Kofod nu chancen for råde bare lidt bod på sin fadæse den 29. maj. Det er jeg ked af, at han ikke har indset.

Udenrigsministeriets svar til Spanien i Dag

(samme svar, som Udenrigsministeriet har sendt til de danske medier, der ligeledes vågnede op).

Hvis du ikke har læst Spanien i Dags opfordring, kan du læse den her.

Tak for din mail. Udenrigsministeriet kan oplyse nedenstående.  

Regeringens model for åbning af grænserne og lempelse af rejsevejledningerne for lande i EU- og Schengenområdet samt UK er baseret på den sundhedsmæssige situation i det pågældende land. Statens Serum Institut udarbejder ugentligt en tabel med lande, der klassificeres som henholdsvis ”åbne” eller ”karantænelande” på baggrund af, hvorvidt landene overholder kriterierne i modellen. 

For de nordiske lande gælder der en særlig regional ordning, som for nuværende kun er aktuel for Sverige. De data der ligger til grund for klassificeringen er ikke tilgængelig på regionalt niveau for alle landene i EU/Schengen. En regionalt baseret ordning ville desuden være administrativt tung, ligesom den er mindre stabil og forudsigelig, og dermed kan give øget usikkerhed for rejsende.

Når man rejser, anbefaler Udenrigsministeriet, at man er man er opmærksom på sin personlige sikkerhed og holder sig løbende opdateret om udviklingen i smittebilledet via de lokale myndigheder, lokale medier og sit rejsebureau. Statens Serum Institut opdaterer ugentligt smittetal på regionalt niveau for en række EU- og Schengenlande samt UK, hvor de data er tilgængelige. 

Såfremt man opholder sig i en region, hvor antallet af nye smittede overstiger 50 pr. 100.000 indbyggere per uge, opfordres man til ved hjemkomst at lade sig teste. Derudover anbefales man at tilmelde sig Danskerlisten på Udenrigsministeriets app ”Rejseklar”. Så får man direkte besked på mobilen, hvis rejsevejledningen ændrer sig i landet.

Mine kommentarer:

Måske er det rigtigt, at de regionale smittetal ikke er tilgængelige i alle landene, men det er de i Spanien. På alle ugens hverdage oplyser de spanske sundhedsmyndigheder smittetallene for hver enkelt region. Og faktisk kan Udenrigsministeriet/Statens Serum Institut blot hente tallene hos Spanien i Dag, hvis man vil undgå ‘besværet’ ved selv at samle dem ind.

Værsgo Jeppe Kofod, her er de regionale tal for mandag den 27. juli:

Tallene er opgjort efter samme beregningsmetode, som Statens Serum Institut benytter

Spørgsmål til Udenrigsminister Jeppe Kofod:

  • Hvad er begrundelsen for, at klassificeringen ikke skal benyttes på Spanien, fordi denne type tal ikke er tilgængelig i alle EU/Schengenlande?

  • Hvorledes kan det være administrativt tungt, når tallene allerede eksisterer i Spanien?

  • Hvorfor er de officielle tal for Spanien på regionsbasis mindre stabile og forudsigelige?

  • Hvad er begrundelsen for, at de kan give øget usikkerhed for rejsende?

  • Hvad er begrundelsen for, at der gælder en særlig regional ordning for de nordiske lande, herunder Sverige?

  • Hvad er forklaringen på, at man giver EU-borgere differentieret bevægelsesfrihed i EU, når samme data forudsætninger for smitte forefindes?

  • Hidtil er der via Danskerlisten udsendt advarsel om ophold i Aragón. Hvorfor er det samme ikke sket for Catalonien og Navarra?

Spørgsmålene er sendt til Jeppe Kofod med anmodning om svar.

Jeg er også ked af, hvis Danmark nu sætter ild til det gode venskab, der i så mange år har været med Spanien. 

 
 

Kommentarer

Som sædvanligt -- en hammer god artikel, som jeg også har viderebragt til min vennekreds i DK. Også jeg har venner der skulle herned og bo privat hos mig.
mvh Ronaldo
Send jeres tal og korrespondance, samt nye spørgsmål til den danske presse.
Berlingske, JP, Politiken, BT, Ekstra Bladet, TV2 og DR
T.W.: Prøv også at bearbejde udenrigsministeriet via den danske ambassade i Madrid (som den lokale oficielle repræsentation) vedrørende de regionale smittetal, hvis UM ikke stoler på 'Spanienidag's oplysninger. Der har måske aldrig været en Kofod i Spanien.
Med venlig hilsen
Benni Laier
Hej Benni Tak for din kommentar. Ambassadøren i Madrid fik lørdag samme materiale, som der blev fremsendt til Udenrigsministeriet. Bedste hilsner Torben W
Tak Torben . . . bare sæt tryk på. Nogen i dét dér ministerium må da en dag vågne op . . selvom de vist alle er taget på en laaang ufortjent ferie.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.