Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er catalanere kriminelle?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/11/2015 - 10:31

Samfund og Politik

SAMFUND & POLITIK: Næste træk? Alle holder spændt vejret i forbindelse med kravet om catalansk uafhængighed.

Den spanske regering indgiver nu ansøgning til forfatningsdomstolen om at undersøge lovligheden af den resolution om catalansk selvstændighed, der blev vedtaget af det catalanske parlament i mandags.

Parlamentets resolutionen giver grønt lys for at begynde processen på officiel løsrivelser fra Spanien.

Afventer forfatnings-afgørelse

Indleveringen af regeringens klage til forfatningsdomstolen burde automatisk føre til en midlertidig suspension af løsrivelses-bestræbelserne, mens undersøgelserne står på.

Men det er ikke sandsynligt, at fungerende regeringsleder i Catalonien, Artur Mas, vil droppe udarbejdelsen af tre nye love, der skal danne grundlag for en uafhængig catalansk republik.

Ifølge den resolution, der mandag blev godkendt med 72 stemmer for og 63 imod, har forfatningsdomstolen nemlig ikke længere legitimitet til at træffe afgørelser om catalanske anliggender.

Forfatningsdomstolens afgørelser er derfor sat ud af kraft, og kan ignoreres, siger Mas.

Tre nye love

De regionale løsrivelses-lovgivere har fået 30 dage til at udarbejde de tre love, der skal danne baggrund for vedtagelse af en ny catalansk forfatning, en ny social sikringsordning, og en catalansk skatteforvaltning.

Den separatistiske koalition 'Junts Pel Si' - ‘Sammen for et Ja’ - der omfatter tre partier, siger, at de vil presse på for at få vedtaget de tre nye love - uanset forfatningsdomstolens afgørelse.

Hvis forfatningsdomstolen som ventet sætter en midlertidig stopper for den separatistiske bevægelse, og de catalanske embedsmænd vælger at ignorere forfatningsdomstolens afgørelse, er det ulydighed. En hidtil uset situation for den spanske regering, forfatningsdomstolen og retsvæsenet.

Hvad kan regeringen gøre?

Staten vil formentlig forsøge at pege på specifikke personer, der menes at stå til ansvar for at trodse Spaniens forfatning.

Det gælder den catalanske talskvinde Carme Forcadell, som i den grad har bøjet interne regler og love, så den separatistiske bevægelse er nået så langt, som det er tilfældet.

Men andre højtstående som eksempelvis regeringsleder Artur Mas er også mål i forbindelse med statens anklager om ulydighed i forbindelse med den uformelle folkeafstemning om selvstyre, der blev afholdt for et år siden.

Dropper landsdækkende love

Udover kun at følge love, der er vedtaget i det catalanske parlament, vil den separatistiske bevægelse også annullere visse landsdækkende love, som ikke længere vil være gældende for Catalonien.

Det gælder love, der skal sikre gas, elektricitet og vand til borgere med lave indkomster.

En anden lov skal tilsidesætte vedtagelse af det nye spanske uddannelsessystem, så de catalanske myndigheder i stedet kan gennemføre et catalansk-sproget skoleprogram.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.